Marquez udsletter modstandere i Argentina - MotoGP
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marquez udsletter modstandere

Argentina's GP
Steffen F. Olesen
01/04-2019 kl. 11:53

Marc Marquez tog denne weekend en imponerende sejr hele 9 sekunder foran sin nærmeste modstander. På 2. pladsen, bag den regerende verdensmester, sloges den italienske duo bestående af Valentino Rossi og Andrea Dovizioso, om hvem der skulle stå højest på skamlen ved løbets afslutning.

 

Marc Marquez – som holdt i pole position – var rask ud af starthullet, og skyndte sig ned mod løbets første sving. Over den første omgang lykkedes det Marc Marquez, at skabe et helt sekund fuld af luft ned til nærmeste konkurrent.

Helt så godt gik det ikke for Maverick Viñales, som måtte overgive sin 2. plads, og lukke Andrea Dovizioso, Valentino Rossi og Jack Miller forbi.

Med omgang 1 gennemført og den 2.  næsten overstået, tydede alt på at Marquez havde planer om at øge forspringet, og lade de andre kæmpe om de resterende podie pladser. I hvert fald var Marc Marquez’ forspring efter 2. omgang 2,4 sekunder.

Kampen om de sidste pladser på skamlen stod mellem Andrea Dovizioso, Valentino Rossi, Jack Miller, Cal Crutchlow og Franco Morbidelli – og hvilken kamp!

Desværre måtte Cal Crutchlow hurtigt trække sig fra dysten, idet løbsledelsen gav ham en ”ride through” straf, som følge af tyvstart. Herved måtte sidste års vinder af det argentinske gran prix altså vinke farvel til toppen.

Oppe i front var Marc Marquez’ forspring på 8. omgang øget til hele 5 sekunder, takket være de som kæmpede om 2. pladsen.

På samme omgang – i sving 5 – var en optimistisk Andrea Dovizioso lidt for sen på bremsen, hvilket betød at bagvedkørende Valentino Rossi kunne komme helt tæt på. 

På efterfølgende omgang lykkedes det Valentino Rossi at komme forbi Andrea Dovizioso, og herved indtage 2. pladsen.

Rossi napper 2. pladsen

Halvvejs gennem løbet var det Valentino ”The Doctor” Rossi der lå på 2. pladsen, 8 sekunder bag Marc Marquez i front, og skarpt forfulgt af sin landsmand Andrea Dovizioso.

Fra 4. pladsen og bagud lå Franco Morbidelli, Danilo Petrucci, Jack Miller og Maverick Viñales.

Alex Rins krøb med 10 omgange tilbage lige så stille ind på Maverick Viñales, og kom kort efter forbi, da Maverick Viñales kørte bredt i sving 5, og faldt ned på 8. pladsen bag Takaaki Nakagami.

Med 9 omgange tilbage begyndte kørerne at indtage en såkaldt Noah’s Ark formation. Forstået på den måde at alle kørere fra 2. – 7. pladsen, parvis kørte side om side med cirka et halvt sekund mellem parrene.

Andrea Dovizioso og Valentino Rossi dannede par, Franco Morbidelli og Danilo Petrucci dannede par og bag dem lå Alex Rins og Jack Miller side om side.

Morbidelli måtte desværre bryde sit bånd med Petrucci, da Rins og Miller smuttede forbi.

På dette tidspunkt dominerede Marc Marquez stadig i front med op mod 12 sekunders forspring.

Med 5 omgange tilbage kæmpede Andrea Dovizioso og Valentino Rossi stadig om 2. pladsen, alt imens Danilo Petrucci og Alex Rins sloges om 4. pladsen.

Ind på løbets sidste omgang lå Andrea Dovizioso foran Valentino Rossi. De havde lagt god afstand til 4. pladsen, men det var endnu uvist hvem der skulle stå hvor på podiet ved løbets afslutning.

Andrea Dovizioso var i første omgang i stand til at holde sig foran Valentino Rossi, da Yamaha’en ikke kunne hamle op med Ducati’ens brutale træk ned af langsiden. Men det lykkedes den lille doktor at skærer sig vej forbi den brølende Ducati i sving 7, og herved sikrer sig 2. pladsen – hvilket faktisk er Rossi’s første podie placering siden det tyske gran prix sidste år.

Andrea Dovizioso måtte nøjes med 3. pladsen, og kan derfor se frem til sæsonens næste løb 4 point bag Marc Marquez.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start