Lynhurtig dansker slår verdensrekord

Der blev sat en ny verdensrekord i weekenden af danske Marcus Christiansen, der er femdobbelt europamester i dragracing.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det lille danske far og søn motorsportsteam, Speedy’s Racing, har hver sæson trukket overskrifter i dragracingsporten ved at vinde europamesterskabet om og om igen mod store internationale teams i Super Twin Top Fuel-klassen.

Marcus Christiansen, der er teamets kører, kæmper i år for at vinde EM-titlen for sjette gang i træk, og man kan roligt sige, at han er kommet godt fra start denne sæson.

I weekenden slog danskeren nemlig verdensrekorden for hurtigste motorcykel med almindelig atmosfærisk luftindtag.

Marcus kørte under et kvalifikationsløb ved Nordisk Mesterskab i Sverige den kvarte mil (401 meter) på 6,0863 sekunder og nåede en makshastighed på 360,48 km/t.

I denne sport tæller marginalerne, og Marcus slog dermed den gamle verdensrekord på 6,096 sekunder med omkring 0,01 sekunder.

Se en lille video fra Marcus’ run her.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar