Moto GP San Marino Misano 2014 Lorenzo Rossi Marquez
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lorenzo vinder igen

Men Marquez smiler stadigvæk
Thomas B
16/09-2013 kl. 10:00

MotoGP 13. afd., San Marino: Marc Marquez' brede smil efter søndagens løb på Misano-banen, skyldtes at han, selv om han ikke vandt, fortsat øger sit forspring i VM-stillingen til sin nærmeste konkurrent, teamkollega Pedrosa, som han igen kørte fra. Dvs. nu er Lorenzo og Pedrosa helt lige, 34 points efter Marquez med 5 løb tilbage.

Yamaha har endelig fået deres “seamless” gearkasse klar og Rossi og Lorenzo brugte den i weekenden. Det virker sådan at næste gear lægges ind, inden det forrige er koblet ud. Ingen tid uden træk på kæden i fbm. gearskift. En fordel både op og ned i gear.

Marquez havde pole, igen i ny banerekord-tid, men det var Lorenzo, der kom bedst afsted og i føring fra start, foran Pedrosa og Marquez. Efter første omgang var han et sekund foran og efter 2 omgange var det 2 sekunder.

Rossi holdt nr. 3 på gridden, men Aleix Espargaro, der sensationelt holdt nr. 5 på sin CRT-maskine, kom forbi starten. Det viste sig dog at han havde tyvstartet og måtte derfor en tur igennem pitten med 60 km/t.

På 3. omgang styrtede Ianonne og udgik foran hjemmepublikummet. På samme omgang kom Marquez helt tæt på Pedrosa efter langsiden, men gik for dybt og Rossi kom forbi, op på 3. pladsen.

Efter 12 omgange havde Lorenzo ca. 2½ sek. ned til Pedrosa, som havde ca. 1½ sek. til Rossi, der blev passeret af Marquez, da han i et snævert sving åbnede en lille bitte dør på klem. Marquez trak derefter fra Rossi og hentede og passerede Pedrosa fire omgange senere.

Men der var for langt op til Lorenzo og han vandt med 3.4 sek. over Marquez, der var 4 sek. foran Pedrosa. Rossi var hele 15 sek. efter Lorenzo i mål.

Cal Crutchlow havde en miserabel træning og endte i Q1 sammen med alle CRT-maskinerne, men fik rettet op på tingene og holdt nr. 5 på gridden. I løbet sloges han noget med Bradl, der lige akkurat snød Crutchlow for 5. pladsen. Bautista endte knapt 10 sek. efter de to.

Dovizioso og Hayden kørte igen Ducati-parløb, med en tredie Ducati, 3 sek. efter: Ben Spies' stand in, Michele Pirro på 10. pladsen. Crutchlow's teamkollega, Bradley Smith, endte lige udenfor top 10.

Aleix Espargaro blev trods turen igennem pitten næstbedste CRT-maskine, kun 4.5 sek. efter Colin Edwards.

I Moto2 blev det endelig til en hårdt tiltrængt sejr til Aleix' lillebror, Pol Espargaro, der gik forbi Nakagami på næstsidste omgang. Det er efterhånden sket nogle gange for Nakagami, at blive hentet i slutningen af løbet, og han har stadig sin første sejr tilgode, trods fremragende kørsel og flere gange pole i år.

Espargaro's teamkollega, Rabat, leverede med 3. pladsen igen et godt stykke teamarbejde, ved at komme i mål foran Espargaro's værste konkurrent til titlen, Scott Redding, der sluttede som nr. 5. Redding er stadig 23 points foran Espargaro.

Moto3 havde deltagelse af Valentino Rossi's halvbror, Luca Marini, der kørte sit første GP-løb via et wild card. Men han styrtede på allerførste omgang og udgik.

Ellers gik det ca. som det plejer. De førende i tabellen kæmpede sammen i front. Folger med fremme i starten som vanligt, men highsidede sig ud af løbet og røg på sygehuset.

Rins og Vinales fik et hul til flokken og kæmpede alene om det, lige til det sidste, kan man roligt sige. På sidste omgang passerede de hinanden et par gange og det endte med en 0.05 sek's sejr til Alex Rins. Alex Marquez kom alene i mål 6,5 sek, senere.

VM-førende Salom kørte igen et godt løb og kom i mål som nr. 4, over 17 sek. efter Rins, men forrest i en forfølgergruppe på 5 kørere. Salom har nu 19 points forspring til Vinales.

MotoGP resultat (top 10)
1 Lorenzo SPA Yamaha
2 Marquez SPA Honda +3.379
3 Pedrosa SPA Honda +7.368
4 Rossi ITA Yamaha +15.062
5 Bradl GER Honda +22.355
6 Crutchlow GBR Yamaha +22.599
7 Bautista SPA Honda +31.059
8 Dovizioso ITA Ducati +42.702
9 Hayden USA Ducati +44.858
10 Pirro ITA Ducati +47.818

Moto2 resultat (top 10)
1 Espargaro SPA
2 Nakagami JPN +0.621
3 Rabat SPA +1.815
4 Luthi SWI +12.919
5 Aegerter SWI +14.925
6 Redding GBR +15.123
7 Zarco FRA +15.259
8 Simeon BEL +20.369
9 Kallio FIN +20.615
10 Terol SPA +24.635

Moto3 resultat (top 10)
1 Rins SPA KTM
2 Vinales SPA KTM +0.050
3 Marquez SPA KTM +6.434
4 Salom SPA KTM +17.297
5 Miller AUS Honda +18.011
6 Khairuddin MAL KTM +18.133
7 Oliveira POR Mahindra +18.456
8 Antonelli ITA Honda 18.604
9 Oettl GER KTM +24.892
10 Fenati ITA Honda +25.113

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start