Isle of Man kræver endnu et offer

29-årige Mark Purslow omkommet under Isle of Man TT
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er vildt spændende at følge det ikoniske Isle of Man racerløb, men arrangementet er desværre også kendt for de mange fatale ulykker.
Og nu er det desværre sket igen.

Mark Purslow omkommet
Det er med beklagelse Isle of Man TT Races bekræfter, at 29-årige Mark Purslow fra Llanon, Ceredigion 1. Juni mistede livet ved en ulykke under den fjerde kvalifikationskørsel ved 2022 Isle of Man TT.
Ulykken indtraf ved Ballagarey før 4 miles markøren under kørerens tredje omgang ved kvalifikationen.
Mark deltog første gang på TT Mountain Course ved 2015 Manx Grand Prix, hvor han i sin debut vandt the Lightweight Race.
Efterfølgende deltog han i 2017 i Supersport og Lightweight klasserne, og deltog altså også i dette års IOMTT.
Isle of Man TT Races sender deres dybeste sympati til Mark’s familie, venner og elskede.

Sådan lyder det i et frit oversat uddrag fra denne officielle meddelelse fra arrangøren, der udover orienteringen på sit website også fortæller om den tragiske hændelse på sociale medier.

Den sørgelige meddelelse bekræftes yderligere af Mark Purslow Racing via opslag på sociale medier.

Der var ellers lagt op til store begivenheder ved dette års IOMTT, hvor eksempelvis John McGuinness kan se frem til at passere en milepæl, og hvorfra vi allerede har set en frisk onboard-video med den nu 50-årige engelske racerkører.
Og Mark Purslow delte endda dagen før sit uheld selv en video, hvor han så ud til at have rigtig godt styr på tingene, når der blev givet maksimalt gas.
Et opslag hvor han fortæller, at det gik så godt, at der stadig var mere fart at hente.

En rigtig trist besked der minder os om, at motorsport ikke blot er verdens bedste underholdning, men at den også lige som så meget andet er forbundet med en vis risiko.
Vores oprigtige kondolencer og dybeste medfølelse til Mark Purslow’s familie og nærmeste.

Æret være Mark Purslow’s minde.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar