Hayden forlænger med Ducati - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hayden forlænger med Ducati

Ducati overbevist om succes i 2010
CO
04/09-2009 kl. 16:06

Forud for Nicky Hayden’s optræden på italiensk grund i denne weekend, ligger det fast at amerikaneren kører for Ducati’s fabriks team i 2010.

Oplysningen om Hayden’s 1årige kontraktforlængelse slap ud torsdag, og kommer i forlængelse af amerikanerens første podium placering i 2009 ved sidste weekend løb på Indianapolis.

Hayden kommenterer:

”Dette har været en god uge, og nu er den blevet endnu bedre. Efter det gode resultat på 'Indy', er en forlængelse af kontrakten hos Ducati netop hvad jeg ønskede. Jeg har altid bevaret håbet og troet på at vi kunne opnå gode resultater.”

Hayden fortsætter:

”Jeg er begejstret for de fremskridt vi har gjort i sæsonens første halvdel, og forhåbentlig kan vi fortsætte på samme måde til sæsonen slutter. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle involverede, og en særlig tak til alle hos Ducati, og også til vores sponsorer.”

Ducati bossen Claudio Domenicali udtaler:

“Kontraktforlængelsen med Nicky, er den rette belønning til en kører som har en indstilling der passer perfekt ind hos Ducati – passion, beslutsomhed og engagement. Vi har altid betragtet Nicky som et værdifuldt aktiv for Ducati’s 2010 strategi, og vi er utroligt glade for at han også fremover vil være en del af Ducati Marlboro team. Hayden’s fremgang har gennem sæsonen været konstant, lige op til podium placeringen på Indianapolis. Vi er sikre på at de erfaringer Nicky nu har fået, vil være afgørende for en succesrig 2010 sæson.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start