Haarup slutter VM med blandede følelser - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Haarup slutter VM med blandede følelser

Mikkel Haarup har haft endnu en god sæson ved VM i motocross i MX2-klassen. Sidste afdeling blev kørt søndag, men levede desværre ikke op til danskerens forventninger.
Steffen F. Olesen
06/09-2022 kl. 09:54

Mikkel Haarup startede sæsonen rigtig godt med flere podiepladser og en placering i den samlede top-3. Desværre fulgte også maskinproblemer, styrt og sygdom, men det slog aldrig Mikkel ud af kurs.

I weekenden deltog danskeren i årets sidste afdeling af VM i motocross i MX2-klassen, hvor han i ugerne op til både havde været plaget af influenza og corona.

I første heat var det tydeligt, at Mikkel stadig var mærket af sit overstået sygdomsforløb, og han kom derfor aldrig rigtig med i kampen forrest i feltet, hvorfor han endte med en 13. plads.

I andet heat levede håbet for at holde fast i sin samlede sjetteplads ved VM stadig for Mikkel Haarup, men desværre lavede han en fejl i midten af heatet og kom aldrig tilbage derfra.

Weekendens præstationer betyder samlet set, at Mikkel Haarup slutter på syvendeplads ved årets VM i MX2. Og selvom danskeren tydeligt var skuffet over dagen, så har han alligevel forbedret sig markant siden sin VM-deltagelse i 2021.
Og sæsonstarten viste da også en Mikkel Haarup, der kunne have kæmpet med om VM-medaljerne, hvis ikke året også havde budt på en lang række udfordringer for danskeren.

Jeg blev ramt af noget influenza ved afdelingen i Frankrig og i sidste uge havde jeg corona, så det har været et par hårde uger, men jeg er her og gjorde mit bedste i forhold til omstændighederne. Det er selvsagt irriterende, men vi har også haft en rigtig god sæson, og alt, vi har lært, bliver nyttigt til næste år, sagde Mikkel Haarup efter løbet søndag.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start