Ducati-exit, voldsomme styrt og hardcore racerløb - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati-exit, voldsomme styrt og hardcore racerløb

Andrea Dovizioso napper en storslået sejr oven på udmeldingen om, at han forlader teamet ved udgangen af 2020
Steffen F. Olesen
18/08-2020 kl. 10:50

Andrea Dovizioso sikrede sig i weekenden sin første MotoGP sejr i 2020, med en rolig og vel kompositioneret stil, i et løb som ellers var spækket med action.

Sejren fand sted blot 24 timer efter italieneren meldte ud, at han ved udgangen af året forlader sit team, da han ikke føler sig værdsat.
Efter udmeldingen åbnede Dovizioso for rygsækken fuld af erfaring og talent, og kørte et løb som havde han en metronom monteret i baghovedet.

Løbet
En lynstart fra Jack Miller førte ham hurtigt frem som feltets første, foran pole-manden Maverinck Vinales, efterfulgt af Andrea Dovizioso, Pol Espagaro og Joan Mir.

Som altid når der afholdes racerløb på Red Bull Ring summede de første omgange af aktivitet, med et væld af skift mellem rytterne, men alligevel holdt Miller sin placering gennem løbets første syv omgange før Pol Espagaro – som havde kæmpet sig op på andenpladsen – formåede at smutte forbi.

Samtidig blev den førende i den samlede stilling – Fabio Quartararo – sendt ned bagerst i rækken, efter han måtte tage en alternativ rute i sving fire.

På løbets tiende omgang blev rytterne flaget af, da Johann Zarco og Morbidelli kom i karambolage, og begge måtte en tur i gruset.
Uheldet indtræf da Zarco skar ind over banen mellem de to sving, tæt efterfulgt af Morbidelli som kørte en lidt anden linje, og derfor strøg direkte op i r**** på franskmanden.
Begge kørere trillede ud i sandkassen, mens deres motorcykler fortsatte ned mod det skarpe sving tre; et sving som Valentino Rossi sent vil glemme.

Som du kan se i videoen her under er doktoren hele to gange et splitsekund fra skulle en fur forbi infirmeriet.
Læg mærke til Valentino Rossi iført gul hjelm, som ikke én, men hele to gange, er ved at blive pillet af.

Se også dette klip som er optagelserne fra Rossis on-board kamera, og lad os da blive enige om, at der er god grund til at den kære doktor var en smule rystet da han kom i pit.

Selvom Morbidelli i første omgang havde brug for lidt hjælp til at komme på benene, og Zarco også var en smule fortumlet, lykkedes det begge ryttere at slippe fra uheldet uden større skader; udover en del blå mærker var Morbidelli umiddelbart den mest uheldige, og måtte efter styrtet resignere med en brækket hånd.

Da fejedrengen havde udført sit arbejde til perfektion, kunne løbet igen skydes igang.
Denne gang var det Pol Espagaro der startede i front, men allerede inden sving 1 væltede Jack Miller ham af pinden. Espagaro kom igen i sving tre, men ved slutningen af samme omgang var det igen Miller som lå i spidsen.

Snart kom der luft i feltet, og førergruppen var en Ducati/Suzuki suppe med Andrea Dovizioso lige i hælene på Jack Miller, og Alex Rins – som nød godt af en ny start, hvor han avancerede fra 8. pladsen til fjerde rigtig hurtigt – foran Joan Mir.

Med 12 omgange tilbage spændte Dovizioso buen og smuttede forbi sin hold-“kammerat”; et træk som skulle vise sig at være afgørende.
Alex Rins var kortvarigt i front, men smed det hele på gulvet da han tabte forenden med ti omgange tilbage, og derfor udgik.

Rins’ ups’er var lige det der skulle til for at Dovizioso kunne køre sig til tre på stribe på Red Bull Ring, hvor han nappede sin MotoGP sejr nummer 15.

Weekendens løb i Østrig er således et vi sent glemmer, og har du ikke allerede set løbet vil jeg på det kraftigste anbefale, at du overvejer om ikke sofa-serien skal skiftes ud hardcore racerløb i aften.
Er lysten der, men det kniber med tiden, kan du i videoen her under se fem highlights fra weekendens actionprægede løb.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start