Dødsfald i MotoGP

19 årig Moto3 kører mister livet efter styrt
Anslået læsetid: 1 Minutter

Mange af os er vilde med motorsport, når der gås seriøst til stålet, og de skrappe racerkørere kæmper mod hinanden på den hårfine grænse til styrt.
Og netop styrt er en del af roadracing, som både kørere og tilskuere er bevidste om.
Men kørerne rejser sig som regel hurtigt igen, børster støvet af læderdragten, og springer snart efter tilbage i sædet på raceren.
Men sådan går det desværre ikke altid.
Ind imellem får racerkørernes styrt fatale konsekvenser, og i dag rapporter MotoGP om et tragisk udfald af et styrt under kvalifikationen i Moto3.

Det er med sorg arrangøren bag MotoGP meddeler, at den blot 19 årige schweiziske Moto3 kører Jason Dupasquier er gået bort.
Dupasquier var involveret i et styrt mellem sving 9 og 10 under kvalifikationen ved weekendens MotoGP på Autodromo Internazionale del Mugello.
Uheldet medførte rødflagning af sessionen, og Jason Dupasquier blev efter lægernes behandling på banen erklæret stabil, og efterfølgende fløjet med helikopter til Careggi hospitalet i Firenze.
Men trods lægernes ihærdige indsats stod den unge Moto3 kørers liv desværre ikke til at redde.
Det er en ringe trøst, at Jason Dupasquier mistede livet under udøvelsen af en sport han elskede.

Vores dybeste medfølelse og kondolencer til familien.
Æret være Jason Dupasquier’s minde.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar