Moto GP 125cc - Derfor kiksede Emil - Emil Meyer Petersen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Derfor kiksede Emil

Emils store chance smuttede desværre
Thomas B
06/11-2011 kl. 20:00

Emil Meyer Petersen var inviteret til Moto GP på Valencia, her i weekenden, i 125cc klassen. Danskeren havde gjort sig så positivt bemærket at han var tildelt et wildcard til dette historiens sidste VM-løb i 125cc.

Emil er en uhyre dygtig ung mand, og mange danskere var klar foran skærmene. Det er ikke hver dag vi har en dansker med i dette fornemme selskab, hvilket naturligvis øger den nationale stolthed blandt motorsports-elskerne her i landet.

Desværre kunne Emil ikke kvalificere sig til løbet, hvilket skyldes en mængde problemstillinger og uheldigheder. MagaCin har efter løbet været i telefonisk kontakt med Emil i på solkysten.

Emil udtalte: Vejret drillede og ville ikke bestemme sig til tørt eller vådt. Når vejret er enten-eller er det svært at ramme det rigtige setup. Når man så samtidig er på en ny maskine med en, for mig, endnu uprøvet motor samt ny affjedring, bliver det en svær debut. Desuden havde jeg fået en ny dragt, som betød jeg ikke kunne bevæge mig på motorcyklen.

Emil var kommet på en ny maskine, med en ny affjedring som Emil fandt god, blød og velvirkende, efter lidt tid i sadlen. Motoren havde Emil hentet i Schweiz og var stærk, og med et bredere trækregister end i den motor han kender. Motoren kunne Emil også lide, men trods forbedringerne var det svært med alle de nye ting der skulle tilvænnes.

Ifølge Emil var han til VM-løbet blevet udstyret med en ny dragt fra Dragtdesigneren. Dragten hæmmede Emils bevægelsesmønster så meget så Emil ikke kunne få fart på ekvipagen. Efter 3 gange på banen i den nye dragt, skiftede Emil til den gamle dragt, og farten retunerede til den dygtige dansker.

Kort beskrevet af Emil: VM deltagelsen kiksede grundet en kombination af umuligt vejr, tilpasning til nyt maskine-setup og en dragt der hæmmede bevægelserne.

En ærgelig afslutning, da ingen betvivler at Emil har talent, og at han under de rigtige forhold også var endt på startgriden.

Ny krydser vi fingrene for Emil igen vil kaste sig ud i et VM projekt, da vi er sikre på talentet rækker.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start