Danske Mikkel Haarup skriver historie - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danske Mikkel Haarup skriver historie

Monster Energy Triumph Racing skriver historie ved årets første afdeling af MXGP
CO
08/03-2024 kl. 08:31

Det er lækkert nok at læse om nye motorcykler, at sæsonen for motorsport på to hjul er slået i gang, og det gør slet ikke noget, når pressemeddelelser og nyhedsbreve har et dansk islæt.
Og det er lige præcis tilfældet i dette friske nyhedsbrev fra Triumph Racing.

Som velorienteret MagaCin læser har du garanteret allerede set danske Mikkel Haarup på Triumphs nye crosser, og i den kommende weekend skal Mikkel i aktion i Argentina.

Det fremgår af 2024 løbskalenderen for 2024 MX2 championship, at sæsonen indledes lørdag d. 9 Marts og slutter søndag d. 29. September, og inkluderer 20 afdelinger over 29 uger i 15 forskellige lande.

Første afdeling af 2024 MX2 championship løber af stablen i morgen i det sydlige Argentina i Villa La Angostura, og det bliver rigtig spændende at se, hvad danske Mikkel Haarup kan drive det til i sædet på sin nyudviklede crosser fra Triumph.

Se videoen Monster Energy Triumph Racing: It’s time to drop the gate on 2024! nedenfor, hvor danske Mikkel og kollegaen Camden McLellan deles om hovedrollen.

Vi krydser fingre for den danske racerkører, og håber på et fremragende resultat. Og forestiller os også, at Triumph deler yderligere video med Mikkel på deres officielle YouTube kanal, så vi får noget video fra weekendens løb.
For det kunne da være lidt fedt, at få en dansk MX2 verdensmester i 2024.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start