Dansk startfelt til EM & VM-kval i Speedway - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dansk startfelt til EM & VM-kval i Speedway

Listen over det danske Speedway-kvalifikationsfelt er nu offentliggjort, og her finder du listen over de kørere, der får chancen for at avancere til de internationale kvalifikationsrunder. | 𝘍𝘰𝘵𝘰: 𝘚𝘱𝘰𝘳𝘵𝘟𝘱𝘳𝘦𝘴𝘴
Steffen F. Olesen
20/03-2024 kl. 08:38

Danmark er en af de eneste store Speedwaynationer der årligt afholder eget kvalifikationsløb forud for de internationale for at finde ud af, hvilke talenter der har fart nok i raketten til at gå skridtet videre.

Igen i år er det Vojens Speedway Center der byder de håbefulde kørere velkommen, og man forventer at arrangementet bakkes op af en ordentlig portion tilskuere d. 16. april, da der jo er tale om dansk Speedway på allerhøjeste plan.

De 16 kørere som stiller til start har kun fire pladser at køre om, men hertil kan landstræner Nicki Pedersen uddele wildcards til både EM- og VM-kvalifikationsrunderne, hvis ikke femtepladsen på dagen skal være afgørende for at gå videre.

Kørerne, der avancerer fra løbet i Vojens, kan efterfølgende stille op under danske faner til dette års internationale kvalifikationsrunder for EM og VM, som åbner døren for de to afgørende kvalifikationsløb, SEC Challenge og SGP Challenge.

Datoerne for EM-kvalifikationsrunderne lyder:
1. Maj – Debrecen, Ungarn
1. Maj – Mureck, Østrig
4. Maj – Stralsund, Tyskland
4. Maj – Krsko, Slovenien

Datoerne for VM-kvalifikationsrunderne lyder:
20. Maj – Abensberg, Tyskland
20. Maj – Debrecen, Ungarn
25. Maj – Lonigo, Italien
25. Maj – Zarnovica, Slovakiet

SEC Challenge afvikles d. 12. maj i Letland, og giver adgang til det individuelle speedway EM 2024, hvor SGP Challenge køres d. 4. oktober i Tjekkiet, og giver adgang til det individuelle VM 2025.

Startfelt til dansk kvalifikationsrunde
De 16 kørere – og to reservekørere – du finder i listen herunder, er udtaget ud fra kørersnit.
Og skulle du som inkarneret Speedway-nørd undre dig over, hvorfor Leon Madsen og Mikkel Michelsen ikke stiller til start er det ganske enkelt fordi, at begge allerede er skrevet på listen til årets individuelle EM og VM.

1. Frederik Jakobsen
2. Jesper Knudsen
3. Niels-Kristian Iversen
4. Patrick Hansen
5. Mads Hansen
6. Anders Thomsen
7. Rasmus Jensen
8.  Matias Nielsen
9.  Peter Kildemand
10. Jonas Seifert-Salk
11. Kevin Juhl Pedersen
12. Benjamin Basso
13. Nicolai Klindt
14. Tim Soerensen
15. Michael Jensen
16. Andreas Lyager
17. Kenneth Hansen – Reserve
18. Bastian Pedersen – Reserve

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start