Dansk Metal melder sig ud af speedway - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dansk Metal melder sig ud af speedway

Efter et langvarigt samarbejde stopper Dansk Metal ifølge en pressemeddelelse fra DMU som ligasponsor for den bedste danske speedwayrække.
Steffen F. Olesen
17/12-2021 kl. 06:00

Når de hårde drenge i dansk speedway næste år åbner op for spjældene, så bliver det uden Dansk Metal som ligasponsor, da de efter en længere årrække har valgt at trække stikket.
Men det er skam helt uden sure miner.

“Vi har haft et overordentligt godt samarbejde, der både har tilgodeset vores medlemmer og givet fornem eksponering til Dansk Metal. Det er dog også naturligt, at vi efter så lang tid vil vælge at bruge nogle af vores kræfter på andre kanaler, men vi siger tak for et godt og tæt samarbejde, som har været givtigt for alle parter” siger Carl Mahler, Organisationssekretær i Dansk Metal, som også fremhæver dansk speedways evne til at tiltrække internationale begivenheder.

“Undervejs har vi nydt godt af de store samlende events, hvor vi har haft mulighed for at gøre ekstraordinære ting, som har været med til at give endnu mere positiv energi omkring Dansk Metal. Vi har vist, at vi passer godt sammen, og vores medlemmer har også en forkærlighed for sporten.
Nu vil vi give stafetten videre, da vi har fået rigtigt meget ud af samarbejdet, og så kan det da heller ikke udelukkes, at vi i fremtiden kan se os selv i speedway igen.”

Ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Motor Union fremhæver bestyrelsesformand i speedwayligaen, Jørgen Bitsch, positive ting fra den langvarige relation, men ser samtidig frem mod nye tider.

“Der er ingen tvivl om, at Dansk Metal har været en overordentlig vigtig medspiller for dansk speedway, og det skylder vi dem en stor tak for. Forholdet er stadigt yderst venskabeligt, og vi fik sagt pænt tak for denne gang på vores årlige liga-seminar på Dansk Metals faciliteter i Jørlunde.
Sammen har vi været i stand til at øge topfarten på både samarbejdet og den danske liga, som til stadighed hører blandt de bedste. Både Dansk Metals medlemmer og speedwayfolket er vant til yde en indsats, og derfor har vi passet så godt sammen” fastslår Jørgen Bitsch, der tror på en spændende fremtid for Speedwayligaen.

“Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi er undervejs med flere spændende tiltag, og vi kommer til at fortsætte i højt tempo. Nu vil vi benytte lejligheden til at tage tingene i en lidt ny retning, og det skaber selvfølgelig nogle andre muligheder. Vi er glade for, at vi lukker dette kapitel på god vis, og så er det med at holde farten i den her fantastiske sport.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start