Dakar: Argentina - Chile - Peru, Smart kørsel af Jes Munk
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

DAKAR ARGENTINA – CHILE – PEROU

Smart kørsel af Jes Munk
03/01-2012 kl. 00:30

1. etape: Santa Rosa de la Pampa – San Rafael Road connection: 487 km – Specialprøve: 295 km – I alt: 782 km

Dakar løbet gik i dag mod nordvest – og mod meget varme og fugtige himmelstrøg med temperaturer over de 40 grader. Som alle de andre deltagere, var Jes Munk oppe i de tidlige morgenstunder for at være parat til afgang. Den første motorcykel kom af sted kl. 5:30.

Turen mod San Rafael gik ad en anden vej for motorcyklerne end for bilerne og lastbilerne. De tohjulede (samt quads) måtte bl.a. gennem en masse meget stenede ”rios” (tørrede floder).

Jes Munk kørte specialprøven med stor intelligens. Han stoppede op for at genfinde koncentrationen, når dette var nødvendigt og sluttede på en 50. plads. Dette efter også at have stoppet op to gange for at hjælpe deltagere, som var kommet til skade.

”Det var super svært i dag”, sagde danskeren, pænt medtaget af varmen. ”Der var rigtig mange sten. Sidste år hoppede og dansede jeg på et sådant terræn, men denne gang tog jeg det roligt. Jeg kørte 70% af hvad jeg kunne. Det er den eneste måde at gøre det på, hvis jeg vil køre dette løb færdig”.

”Jeg fulgtes i lang tid med min ven fra Guatemala; Francisco Arredondo. Vi blev overhalet på fuld drøn af to andre. En time senere så vi dem igen: de var begge styrtet.”

”Ved sanddynerne i Nihuil faldt jeg, men en quad’er, som jeg selv havde hjulpet nogle minutter tidligere, stoppede op for at hjælpe mig med at rejse motorcyklen. Jeg kan godt lide den stemning her er på Dakar, hvor alle hjælper hinanden.”

I morgen skal deltagerne til San Juan, endnu mere mod nord og endnu mere mod varmen.

FORELØBIGE STILLING AF SPECIALPRØVEN
Marc Coma (KTM) i 3t07'21
Cyril Després (KTM) + 1'18
Joan Barreda (KTM) + 2'33
Chaleco Lopez (Aprilia) + 2'44
Jakub Przygonski (KTM) + 4'17
 JES MUNK (KTM) + 44'18

FORELØBIGE SAMLET STILLING
Marc Coma (KTM) i 3t40'12
Chaleco Lopez (Aprilia) + 2'30
Cyril Després (KTM) + 2'44
Jakub Przygonski (KTM) + 4'52
Joan Barreda (KTM) + 8'16
JES MUNK (KTM) + 51'45

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start