Chris Vermeulen smider krykkerne - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Chris Vermeulen smider krykkerne

Kører ZX10R i 2011
CO
19/12-2010 kl. 02:32

En del af kørerne i de forskellige roadracing klasser, har i årets løb været nede og bide i asfalten på dramatisk vis.

For kort tid siden kunne vi berette, at de skadede MotoGP drenge er fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden.

Nu erfarer vi at Chris Vermeulen, som havde et grimt styrt ved åbningsløbet i denne sæsons World Superbike på Phillip Island i Australien, har smidt krykkerne – eller i hvert fald den ene af dem – fem måneder efter en operation i knæet.

Vermeulen har ikke siddet på en motorcykel siden operationen, men har i perioden holdt sig beskæftiget med et hårdt træningsprogram bestående af blandt andet cykling og svømning.

Derudover hygger Australieren sig i fritiden med seljads, og med at pusle om sin stadigt voksende flåde af Hot Rods.

Vermuelen kører i 2011 WSBK for Kawasaki i et tremandsteam, som foruden ham selv består af Tom Sykes og Joan Lascorz.

Heldigvis er der ikke længe til d. 27. februar 2011, hvor Phillip Island i Australien lægger asfalt til den kommende sæsons åbningsløb.

Vi afventer i spænding om den nye ZX10R Ninja vil give konkurrenterne kamp til stregen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start