Kawasaki dominansen blev endelig brudt i Spanien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Chaz Davies vinder dobbelt superbike på Aragon

Kawasaki dominansen blev endelig brudt i Spanien
Flemming Truelsen
03/04-2016 kl. 21:51

Det var Sykes der denne gang startede fra pole og da også ham der kom bedst fra start med Rea og Giugliano i hælene. Davies kom ikke helt så godt fra start men fik dog relativt hurtigt indhentet de andre. Efter lidt tid fik Davies overhalet sin teamkollega og de to Kawasakier og var herefter i stand til at trække fra de andre. Giugliano kunne ikke holde tempoet og gled stille lidt tilbage og overlod kampen om podiepladserne til de andre. Rea fik endnu en gang overtaget og endte på en anden plads foran Sykes på tredjepladsen.

Fores var i stand til at komme forbi Giugliano og sluttede på en fin fjerdeplads. Hayden fik kæmpet sig op på en sjetteplads efter at have haft en skidt start og startet helt tilbage fra 11 pladsen. Teammakker Mikael van der Mark styrtede og måtte udgå.

I løb to, der faktisk var WSBK løb nummer 700, var Davies igen urørlig og kom I mål næsten 7 sekunder før de to Kawasaki-drenge.Denne gang skiftede de dog stilling da Sykes var den hurtigste i løb 2. Xavi Forés kørte endnu en flot fjerdeplads hjem og sluttede foran Jordi Torres og Giugliano. Van der Mark, som havde haft en svær weekend klarede sig noget bedre I løb to og sluttede som nummer syv.

I Supersport var det Sofuoglu der løb med sejren foran Krummenacher og Terol.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start