Casey Stoner holder pause - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Casey Stoner holder pause

Officiel udtalelse fra MotoGP køreren
CO
11/08-2009 kl. 18:00

Casey Stoner angiver en virus som kernen i de helbredsmæssige problemer, den unge australske MotoGP kører har lidt under i den senere tid.

Her følger frit oversat den officielle erklæring:

”Efter fem ekstremt svære løb som skyldtes problemer med mit helbred, opsøgte jeg efter returnering til Australien de sportslæger som har passet på mig i mange år.

Vi har truffet en svær beslutning om at jeg ikke deltager i de næste 3 VM afdelinger, for at give min krop tid til at komme sig efter den seneste tids belastning.

Lægerne mener at jeg under løbet i Barcelona var ramt af en virus, og at jeg efterfølgende pressede min krop for hårdt, hvilket har forårsaget den træthed jeg siden har været plaget af.

Lægerne fortsætter med forskellige tests for at klarlægge problematikken, og for at sikre at det ikke kommer til at gentage sig.

Jeg har drøftet situationen med Ducati, og takker for deres forståelse i denne tid.

Jeg beklager situationen for fabrikken, mit team, mine sponsorer og mine fans. Jeg er også selv meget skuffet, fordi min racer gennem de sidste løb har været yderst konkurrencedygtig.

Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at blive klar, så jeg kan vende tilbage med fuld styrke i Portugal”.

Sådan er meldingen, og vi går vi desværre i den nærmeste fremtid glip af en væsentlig figurs deltagelse i MotoGP underholdningen.

Herfra ønskes Casey Stoner god bedring, og lad os håbe at han bliver klar til at levere en forrygende afsluttende indsats, selv om han nu må siges at være ude af kampen om dette års verdensmesterskab.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start