British day på Imola - Superbike World Championship 2014, 4. runde
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

British Honda-day på Imola

Superbike World Championship 2014, 4. runde
¨Thomas B
11/05-2014 kl. 20:30

Englænderne i Superbike-klassen følte sig godt hjemme på italienske Imola i søndagens to løb. Vinder i begge løb blev en suveræn Jonathan Rea. 2'er i begge løb blev Chaz Davies.
I løb 1 blev det et rent engelsk podium med Tom Sykes på 3. pladsen.

Polemand Rea gik straks i føring, da løb 1 blev skudt i gang. Kun Davies kunne følge med, men faldt efterhånden lidt tilbage.
Flere i forfølgergruppen røg af i bestræbelserne på at følge de to forreste, bl.a. Giugliano og Fabrizio. Mod slut kæmpede Davies med Sykes, Baz og Guintoli.

I løb 2 var billedet ca. det samme. Rea langt foran med ovennævnte forfølgere, der kæmpede om de sekundære placeringer – og denne gang var det Guintoli, der gjorde Rea og Davies selskab på podiet.

Baz fik i løb 2, i modsætning til løb 1, lige nøjagtig skovlen under teamkollega Sykes.
Rea har nu vundet 3 gange i træk og fører nu serien knebent foran Sykes.

I forrige runde i Supersport havde den 3-dobbelte verdensmester Sofuoglu lidt svært ved at følge VD Mark og Marino, men i denne weekend kørte han fra dem, men måtte igen udgå med tekniske problemer, kun 4 omgange fra mål, og er nu raslet ned på 9. pladsen i stillingen.
Zanetti var med i forfølgergruppen denne gang og fik efterhånden vredet sig fri af VD Mark, og da Sofuoglu udgik var vejen banet for Zanetti's første sejr i klassen – tilmed på hjemmebane.
Polemand Cluzel fik kun lige skrabet et enkelt point sammen efter to afkørsler undervejs.

I Superstock-klassen blev danske Alex Schacht nr. 13 ud af 22 fuldførende (30 startende) på sin Ducati 1199 Panigale R og er nu nr. 18 samlet med 8 points.

Næste runde er den 25. maj på Donington i England.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Rea GBR Honda CBR1000RR
2 Davies GBR Ducati 1199 R+4.511
3 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R +6.492
4 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +8.434
5 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +9.134
6 Melandri ITA Aprilia RSV4 +14.925
7 Laverty IRL Suzuki GSX-R 1000 +19.973
8 Lowes GBR Suzuki GSX-R 1000 +21.582
9 Elias SPA Aprilia RSV4 +28.781
10 Haslam GBR Honda CBR1000RR +31.245

Superbike løb 2 (top 10)
1 Rea GBR Honda CBR1000RR
2 Davies GBR Ducati 1199 R +4.095
3 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +5.546
4 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +6.285
5 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R +7.147
6 Giugliano ITA Ducati 1199 R +22.054
7 Elias SPA Aprilia RSV4 +25.811
8 Haslam GBR Honda CBR1000RR +26.127
9 Laverty IRL Suzuki GSX-R 1000 +26.306
10 Lowes GBR Suzuki GSX-R 1000 +33.046

Supersport – resultat (top 10)
1 Zanetti ITA Honda CBR600RR
2 VD Mark NED Honda CBR600RR +2.072
3 Marino FRA Kawasaki ZX-6R +6.263
4 Jacobsen USA Kawasaki ZX-6R +10.043
5 Rolfo ITA MV Agusta F3 675 +16.366
6 Menghi ITA Yamaha YZF R6 +23.914
7 Bussolotti ITAHonda CBR600RR +24.060
8 Russo ITA Honda CBR600RR +24.150
9 Wahr GER Yamaha YZF R6 +24.996
10 Nocco ITA Kawasaki ZX-6R +25.115

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start