Superbike: Biaggi tager pole og banerekord på Monza
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Biaggi tager pole og sætter banerekord på Monza

BMW godt med fremme
Thomas B
07/05-2011 kl. 21:00

Efter at have kæmpet med især Leon Haslam og Melandri om at toppe tidtagningerne, maste verdensmester Max Biaggi al modstand med en superomgang på 1.41.745, hvilket var 0,6 sek hurtigere end den næsthurtigste (Laverty) og samtidig ny banerekord i WSBK-historien på Biaggis egen hjemmebane, Monza.

BMW og Haslam var ellers hurtigst i de 2 første tidtagninger og Corser og weekendens overraskelse, Badovini var også godt med på BMW. Alle tre er i top 10 på gridden, Corser bedst som nr 4 .
Ellers værd at bemærke at Lascorz (sidste års 3'er i Supersport VM) var godt med fremme på Kawasakien i de første tidtagninger, at Fabrizio igen gjorde det godt på den eneste Suzuki i feltet, at Checa er faldet noget bagud af dansen siden de første løb og således starter udenfor top 10, at James Toseland (dobbelt verdensmester i Superbike) er med igen efter sin håndoperation. Kunne dog ikke være med fremme i dag på sin BMW.

I Supersport blev det som ventet ikke helt Robbin Harms dag, hvilket han selv nævnte på forhånd i portrættet for nylig på DR. De lange lige stræk på Monza giver fordel til en del andre, der har mere power end Harms Honda. Men efter at have ligget længere nede, fik han sig kæmpet op på en 12. plads i kvalifikationen. Det er dog en halv formiddag (1,8 sekund) fra pole, der efter intern kamp og total dominans af Yamaha ParkinGo-teamet, blev nappet af sidste løbs vinder, britten Davies (fra ParkinGO). Teamkollega og nr 1 i VM-stillingen, italieneren Luca Scassa endte på 6. pladsen, 0.648 sek efter Davies.Værd at bemærke er at britten, kometen og Honda-køreren Sam Lowes endelig fik skruet en ordentlig omgang sammen og fik sat sig på 2. pladsen. Han har vist gode takter i de seneste løb og tidskørsler, men er ofte styrtet og udgået.

Supersport (som er 600 cc 4 cyl eller 675 cc 3 cyl – alle japanske er 4 cyl, Triumph er 3 cyl) er domineret af en lige blanding Honda, Kawasaki og Yamahaer. Først på 16. pladsen i dagens tidtagning kommer det eneste mærke ud over de tre nævnte, Triumph. Ud af 32 startende, er der kun 3 Triumph. Suzuki helt væk i år

Startopstilling – Superbike (top 15)
1 Biaggi ITA Aprilia
2 Laverty IRL Yamaha
3 Rea GBR Honda
4 Corser AUS BMW
5 Melandri ITA Yamaha
6 Haslam GBR BMW
7 Fabrizio ITA Suzuki
8 Haga JAP Aprilia
9 Badovini ITA BMW
10 Camier GBR Aprilia
11 Checa ESP Ducati
12 Guintoli FRA Ducati
13 Lascorz ESP Kawasaki
14 Sykes GBR Kawasaki
15 Smrz CZE Ducati

Startopstilling – Supersport (top 15)
1 Davies GBR Yamaha
2 Lowes GBR Honda
3 Parkes AUS Kawasaki
4 Foret FRA Honda
5 Tamburini ITA Yamaha
6 Scassa ITA Yamaha
7 Marino FRA Honda
8 Ellison GBR Honda
9 Rea GBR Honda
10 Roccoli ITA Kawasaki
11 Praia POR Honda
12 Harms DEN Honda
13 Giansanti ITA Kawasaki
14 Salom ESP Kawasaki
15 Jezek CZE Honda

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start