Ben Spies vinder WSBK 2009 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ben Spies vinder WSBK 2009

Dagens anden VM titel for Yamaha
CO
25/10-2009 kl. 19:53

Løb 1.

Dagens første superbike løb på Portimao banen i Portugal, blev domineret af Ben Spies som tog sæsonens 14. sejr, og således eliminerede Noriyuki Haga’s 10 points forspring i den samlede VM stilling.

Superbike klassens texanske rookie blev tidligt i løbet udfordret af Max Biaggi på Aprilia.

Spies afviste de gentagne angreb, gav Yamaha’en yderligere gas, og kunne ved løbets afslutning krydse målstregen som vinder.

Haga’s uheld da han fra femtepladsen på syvende omgang styrtede og udgik, resulterede i at Ben Spies kunne noteres for et 15 points forspring i dagens afgørende kamp om VM titlen.

Andenpladsen gik til Honda køreren Jonathan Rea efter en forrygende duel med Max Biagi som sluttede 3’er.

Den første Ducati over målstregen blev kørt af Shane Byrne, som leverede en af sine bedste indsatser i indeværende år.

Det lykkedes Michel Fabrizio efter en dårlig start at passere det ternede flag på femtepladsen, og Leon Camier kørte 6. pladsen hjem for Aprilia.

Resultater løb 1:

  1    19    Spies B.        (USA)   Yamaha YZF R1                 38'15.390

  2    65    Rea J.            (GBR)  Honda CBR1000RR               +1.697

  3      3    Biaggi M.        (ITA)    Aprilia RSV4 Factory                +2.113

  4    67    Byrne S.         (GBR) Ducati 1098R                            +2.757

  5    84    Fabrizio M.     (ITA)   Ducati 1098R                          +14.753

  6    22    Camier L.      (GBR)  Aprilia RSV4 Factory            + 20.044

  7      7    Checa C.       (ESP)  Honda CBR1000RR            + 25.634

  8  111    Xaus R.         (ESP)  BMW S1000 RR                    + 31.104

  9    14    Lagrive M.     (FRA)   Honda CBR1000RR            + 36.689

10    15    Baiocco M.   (ITA)     Ducati 1098R                         + 39.331

11    23    Parkes B.     (AUS)   Kawasaki ZX 10R                  +41.827

12  100    Tamada M.  (JPN)   Kawasaki ZX 10R                 + 41.882

13    25    Salom D.      (ESP)   Kawasaki ZX 10R                + 54.967

14    94    Checa D.      (ESP)   Yamaha YZF R1                + 1'38.533

15    99    Scassa L.     (ITA)     Kawasaki ZX 10R

Løb 2.

Dagens andet løb blev et intenst drama med mange tætte kampe.

Michel Fabrizio scorede sæsonens tredie sejr, efter en nervepirrende kamp med Jonathan Rea som involverede en række tætte overhalinger.

Mod slutningen af løbet begik Rea en fejl, og Haga udnyttede chancen til at gå forbi og køre en andenplads hjem, hvorfor Rea blev henvist til nederste placering på skamlen.

Shane Byrne kopierede opskriften fra dagens første løb, og sluttede løb 2 på endnu en 4. plads.

Ben Spies som vandt dagens første løb i overbevisende stil, præsenterede i løb 2 de 86.000 fremmødte tilskuere for hidtil ukendte takter.

Den normalt aggressivt kørende texaner undgik enhver konfrontation, og det gav da også bonus idet femtepladsen var tilstrækkeligt til at sikre Yamaha køreren den samlede sejr i VM stillingen med et forspring på 6 point.

Max Biaggi leverede på sin Aprilia spektakulær underholdning, men fejlvurderede eller oversatsede flere gange.

Det lykkedes imidlertid den romerske kejser at hale sjette pladsen hjem, og hvis Aprilia formår at udvikle RSV4’en i samme takt som hidtil, så kan konkurrenterne fremover forvente kamp til stregen.

Leon Camier kørte den anden RSV4 over stregen på en syvendeplads, foran Smrz som på Guandalini Ducati nappede ottendepladsen.

Resultater løb 2:

  1    84    Fabrizio M.      (ITA)        Ducati 1098R                  38'19.654

  2    41    Haga N.          (JPN)      Ducati 1098R                        +1.195

  3    65    Rea J.             (GBR)     Honda CBR1000RR            +1.494

  4    67    Byrne S.          (GBR)     Ducati 1098R                        + 5.553

  5    19    Spies B.          (USA)     Yamaha YZF R1                    +5.842

  6      3    Biaggi M.         (ITA)       Aprilia RSV4 Factory             +7.374

  7    22    Camier L.       (GBR)    Aprilia RSV4 Factory             + 9.658

  8    96    Smrz J.            (CZE)     Ducati 1098R                       +10.434

  9    11    Corser T.        (AUS)     BMW S1000 RR                   +17.010

10    50    Guintoli S.      (FRA)      Suzuki GSX-R 1000 K9      +24.509

11    71    Kagayama Y. (JPN)      Suzuki GSX-R 1000 K9      +27.195

12    23    Parkes B.       (AUS)      Kawasaki ZX 10R               +34.825

13    14    Lagrive M.      (FRA)       Honda CBR1000RR          + 35.135

14    99    Scassa L.      (ITA)         Kawasaki ZX 10R             +1'01.842

15    94    Checa D.       (ESP)       Yamaha YZF R1                +1'09.782

16  100    Tamada M.   (JPN)        Kawasaki ZX 10R             +1'30.818

17    25    Salom D.       (ESP)       Kawasaki ZX 10R

 Endelig VM stilling 2009

  1. Spies                     462 points

  2. Haga                      456

  3. Fabrizio                  382

  4. Biaggi,                    319

  5. Rea,                        315

  6. Haslam,                 241

  7. Carlos Checa       209

  8. Byrne,                     192

  9. Sykes,                    176

10. Smrz,                      169

11. Ryuichi Kiyonari   141

12. Kagayama,            128

13. Corser,                     96

14. Shinya Nakano,      86

15. Regis Laconi,         77

16. Max Neukirchner,   75

17. Xaus,                        74

18. Parkes,                    51

19. Lagrive,                    34

20. Camier,                    32

Del med en ven

0 personer snakker om “Ben Spies vinder WSBK 2009

Skriv et svar

Giver børn en ny start