Alternativ præsentation af Yamahas GP-team - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Alternativ præsentation af Yamahas GP-team

Tidligere i dag præsenterede Yamaha de nye MotoGP racere på en lidt anderledes måde
Steffen F. Olesen
15/02-2021 kl. 22:00

I dag trak Maverick Viñales og Fabio Quartararo klæderne af to styk Yamaha M1, og afslørede samtidig årets tema; #InItToWinIt.

Hashtagget manifesterer mindsettet i et team, som gennem mange år har haft en levende legende som spydspids. Men til i år er Valentino Rossi skiftet ud med en yngre, og meget talentfuld, model ved navn Fabio Quartararo, der side om side med makkeren Maverick Viñales, altså er In It To Win It.

2021 markerer Yamahas 16 års Grand Prix jubilæum, men selvom man har nogle år på bagen, kan man jo sagtens være med på moden.
Til at sætte standarden for den nye sæson, har teamet fundet på en alternativ måde at åbne dørene for både fans og presse.

Med brug af tidens teknologi, satte Yamaha en virtual reality præsentation af de yngre ryttere i søen.
Der er ikke brugt uanede mængder af tid på at gøre scenerne virkelighedstro, og det er tydeligt at se, at folkene står foran en greenscreen, men hva’ fa’en; det er sgu da sjovt nok!

Er du mere til en “gammeldags” præsentation, hvor motorcykler og letpåklædte paraplypiger er i fokus, eller kan du bare ikke overskue at se ovenstående video i fuld længde, så får du også lige en mere spiselig præsentation af maskinerne her:

Som du kan se i begge videoer er farveskemaet på Monster Energy Yamaha MotoGP-racerne det samme som sidste år, men for at nørde lidt kan vi da nævne, at farverne hedder henholdsvis Monster Energy Black og Yamaha Factory Racing Blue.
Igen er der ikke frigivet super mange tekniske detaljer omkring motorcyklerne, men vi må nok vænne os til, at de næste par år kommer til at handle en del om aerodynamik.


MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til alle nyheder, artikler, videoer og tests på MagaCin.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start