2025 MotoGP kalender frigivet - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2025 MotoGP kalender frigivet

Næste sæson byder på 22 løb fordelt over 18 lande på fem kontinenter.
27/09-2024 kl. 09:37

2024-racet er endnu ikke helt slut, og der kan nå at ske meget inden sæsonen, hvor Ducati skrev sig ind i historiebøgerne med 100 MotoGP-sejre, er slut. Men som vanligt har FIM allerede en fod indenfor døren til næste sæson og giver os nu et indblik i, hvordan kalenderen for næste års mest underholdende sportsgren kommer til at se ud.

Der er skrevet 22 løb på den, fordelt på 18 forskellige lande, og der er også lidt lækkerier til dem, som er glade for afveksling. For hvis du kaster et blik på løb nummer 12, vil du se, at Brno igen har sneget sig ind på listen, og springer vi to løb længere hen, finder vi endnu en godte i form af Balaton Park i Ungarn.

En bane der strækker sig over 4,115 kilometer og byder på seks højresving og ti venstresving.

En hurtig gennemgang
Når de hurtige drenge er færdige med de indledende tests på Sepang og Buriram, smutter de til det sydøstlige Asien, hvor sæsonen – for første gang i 25 år – skydes i gang; og faktisk er det første gang nogensinde, at Thailand står for åbningsløbet.

Herefter stryger de et smut forbi Termas de Rio Hondo i Argentina og Circuit of the Americas i Texas, videre til et løb under lampernes skær på Lusail i Qatar, og så til Jerez, Le Mans og Silverstone, hvor det er lidt lettere for danske fans at komme som tilskuere.

Synes man alligevel, at det er lidt for langt væk, eller døjer man med søsyge, så er der også råd for det… For herfra går der ikke længe, inden gutterne vender snuden mod Assen og Sachsenring, som begge er supernemme at komme til.
Og måske vil det være en ekstra fed oplevelse at smutte til Assen netop i år, da næste år er et 100-års jubilæum.

Den næste bane på listen er Brno, og når det arrangement er overstået, går kørerne på en velfortjent sommerferie, inden de vender friske tilbage på Red Bull Ring, og i weekenden efter den nye Balaton Park i Ungarn, og til at afrunde strabadserne i Europa, Catalunya og Misano.

Herfra går turen igen til Asien, hvor det japanske og indonesiske Grand Prix køres på henholdsvis Motegi og Mandalika. Herefter får de trætte ryttere lige en fri weekend, inden det for fuld skrue går løs langs bølgebrus på Philip Island i Australien, og lidt længere nordpå i Jakob Kjeldbjergs andet hjemland, Malaysia.

De sidste to stop bringer os tilbage til Europa, hvor kampen finder sted på Portimao, inden sæsonen lukkes og slukkes med et brag på Valencia.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start