MotoGP: 20-årig i spidsen! Rossi og Crutchlow på podiet
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

20-årig i spidsen for MotoGP VM !

Rossi og Crutchlow igen på podiet
Thomas B
14/07-2013 kl. 22:30

MotoGP-feltet i weekendens løb på Sachsenring blev inden starten reduceret med 2 deltagere: Verdensmester Jorge Lorenzo og VM-førende Dani Pedrosa, der begge styrtede i træningen. Lorenzo landede lige på sin i forvejen beskadigede skulder og bøjede nylig indsat titaniumplade. Er allerede opereret igen, men tvivlsom til start på Laguna Seca om en uge.

Pedrosa lavede en highsider, der kom som et lyn fra en klar himmel, uden racepace – og han fløj langt og landede hårdt på både skulder og hoved. Fik køreforbud af læge pga. hjernerystelse.

Med to af favoritterne ude, lugtede de andre blod. Marquez havde pole, har vundet de seneste 3 gange i træk på Sachsenring (i andre klasser) og kunne komme i spidsen af MotoGP VM med en sejr. Crutchlow kunne få sin første sejr overhovedet, og Rossi, som for første gang i år holdt i forreste startrække, kunne gentage sin fra Assen og samtidig hjælpe Lorenzo.

Men hjemmebanemand Bradl virkede også kampklar på 4. pladsen, på jagt efter sin første podieplacering. 5'er på grid'en var dog dagens store overraskelse, Aleix Espargaro (storebror til Pol i Moto2) på sin CTR-maskine med Aprilia-motor.

Sachsenring er tæt og speciel med sine 10 venstresving og kun 3 højre, så noget af en uensartet og voldsom dæk-æder, kan man sige – så der blev driftet godt, efterhånden som løbet skred frem. Dog kun få styrt.

Stilling efter første sving var Rossi, Bradl, Espargaro, Marquez, Crutchlow, Bautista.

Bradl kom forbi Rossi allerede på første omgang, og Bautista forbi Crutchlow. Espargaro holdt 3. pladsen 2-3 omgange, men faldt derefter stille og roligt bagud. På 4. omgang gik Marquez forbi Rossi og næste omgang forbi Bradl og i spidsen.

Rossi hentede ind på Bradl og kom forbi og op på 2. pladsen på 8. omgang. Crutchlow kom fri af Bautista og fangede og passerede Bradl på 10. omgang. Så det hed nu Marquez, Rossi, Crutchlow, med 20 omgange tilbage.

Rossi havde for det meste samme fart som Marquez, men havde lidt problemer med ustabilitet og drift et par steder på banen, så nærmede sig ikke Marquez, der lavede et hul på et par sekunder.
Men Crutchlow nærmede sig Rossi – og gik forbi med 5 omgange igen. Så gjaldt det Marquez og Tech3 Yamaha'en fik alt hvad den kunne tage, uanset chaufføren var godt sammenlappet og gennembanket af mange styrt på det seneste. Afstanden blev hurtigt reduceret, men Marquez svarede igen og holdt i snit ca. 1.5 sek's afstand, resten af løbet.

Rossi blev 3'er, godt 9 sek efter Marquez. Bradl hentede på Rossi, de sidste par omgange, men endte 4 sek efter. Dermed de samme folk på podiet som ved forrige løb på Assen, blot byttet lidt rundt.

Den kun 20-årige spanske rookie og regerende Moto2 verdensmester, Marc Marquez, fører nu sensationelt MotoGP VM med 2 points foran teamkollega Pedrosa.

Skal blive interessant at se, hvordan han magter Laguna Seca, som han aldrig har kørt på før – og det er ikke nogen nem bane. “Usynlige” sving, svære kurver, der tager år at lære at kende og al afkørsel ender i en nådesløs sandkasse og stensikkert styrt. Rossi kunne i mange år ikke lide den og der gik længe før den første sejr kom der, i fbm hans berømte duel med Stoner i 2008. En duel, der afgjorde VM det år, efter manges mening.

I Moto2 var det 25-årige tidligere spanske mester i Moto2, Jordi Torres, der stjal rampelyset. Havde pole, vandt løbet og fik sin første sejr i Moto2 VM. Det var bare en god weekend for ham, der indtil da ikke havde gjort meget væsen af sig i top 10. Men overlegen hele weekenden, og lod ikke førende Espargaro komme mere end et par meter væk, de første 19 omgange (af 29) og gik så forbi og trak væk.

Pol Espargaro er altid hård ved sine dæk, og 19 runders indædt kamp for at lave hul til Torres, på dækspisende Sachsenring, fik hans kørsel til at minde om et Supermotard-løb til sidst, med brede skridere og kontrastyring ind i svingene – og han måtte på allersidste omgang give op ovf. Simone Corsi's konstante angrebsforsøg. Blev passeret og kunne ikke svare igen.

Men med Espargaro på podiet og den værste rival i VM-stillingen, Scott Redding, i mål på en 7. plads, var det alligevel en ok dag for ham. Redding holder dog fortsat en solid føring i tabellen.

Moto3 blev ikke en duel, men endnu en trio-fight imellem de tre førende i VM-stillingen. De tre kørte simpelthen væk fra de andre fra start og sloges derefter med hinanden, resten af løbet.
Rins førte længe, men lod med vilje Maverick gå i spids og kom derefter igen. Havde godt styr på det, trods skiftende føringer, men til sidst var det alligevel ved at glippe.

Luis Salom havde fået et lille hul på sidste omgang – og det så ikke ud til at skulle lykkes Rins at hente det – og han havde Maverick lige i hælende samtidig. Men de to kørte deres hurtigste omgang i løbet og Rins fik lige akkurat passeret Salom i næstsidste sving og kørte over stregen som vinder.

MotoGP – resultat (top 10)
1 Marquez SPA Honda
2 Crutchlow GBR Yamaha +1.559
3 Rossi ITA Yamaha +9.620
4 Bradl GER Honda +13.992
5 Bautista SPA Honda +21.775
6 Smith GBR Yamaha +25.080
7 Dovizioso ITA Ducati +30.027
8 Espargaro SPA ART +30.324
9 Hayden USA Ducati +45.355
10 Pirro ITA Ducati +47.142

MotoGP – stilling (top 10) efter 8/18 løb
1 Marquez SPA Honda 138
2 Pedrosa SPA Honda 136
3 Lorenzo SPA Yamaha 127
4 Crutchlow GBR Yamaha 107
5 Rossi ITA Yamaha 101
6 Dovizioso ITA Ducati 74
7 Bradl GER Honda 64
8 Bautista SPA Honda 58
9 Hayden USA Ducati 57
10 Espargaro SPA ART 52

Moto2 resultat (top 10)
1 Torres SPA
2 Corsi ITA +2.164
3 Espargaro SPA +2.494
4 Simon SPA +5.409
5 De Angelis RSM +7.546
6 Luthi SWI +7.827
7 Redding GBR +11.241
8 West AUS +12.768
9 Simeon BEL +12.810
10 Aegerter SWI +13.119

Moto2 stilling (top 10)
1 Redding GBR 143
2 Espargaro SPA 120
3 Rabat SPA 88
4 Aegerter SWI 83
5 Kallio FIN 81
6 Zarco FRA 67
7 Terol SPA 58
8 Torres SPA 58
9 Simeon BEL 51
10 Corsi ITA 50

Moto3 resultat (top 10)
1 Rins SPA KTM
2 Salom SPA KTM +0.232
3 Vinales SPA KTM +0.248
4 Oliveira POR Mahindra +4.982
5 Marquez SPA KTM +5.201
6 Vasquez SPA Mahindra +5.456
7 Miller AUS Honda +10.659
8 Folger GER KTM +15.593
9 Binder RSA Honda +18.406
10 Sissis AUS KTM +18.447

Moto3 stilling (top 10)
1 Salom SPA KTM 172
2 Vinales SPA KTM 158
3 Rins SPA KTM 142
4 Folger GER KTM 81
5 Marquez SPA KTM 70
6 Oliveira POR Mahindra 69
7 Miller AUS Honda 47
8 Binder RSA Honda 46
9 Masbou FRA Honda 42
10 Vasquez SPA Mahindra 41

Del med en ven

0 personer snakker om “20-årig i spidsen for MotoGP VM !

  1. Fedt race, fed bane og imponerende af Marquez og Crutchlow. Crutchlows fuld-gas til stregen stil er en fornøjelse at se. Han gør sit til at slutning ikke bliver statisk og kedelig selvom han ikke har gode chancer for advancement.

    Nogen ved Yamaha må overveje hvor meget value de får for de høje kørelønninger når Crutchlow på en ikke fabriksmaskine kan give fabriksmaskinerne baghjul.

Skriv et svar

Giver børn en ny start