15-årig racerkører mister livet på Jerez - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

15-årig racerkører mister livet på Jerez

Æret være Dean Berta Viñales minde
Steffen Olesen
26/09-2021 kl. 12:46

World Supersport 300 køreren Dean Berta Viñales mistede i går livet efter et styrt på Circuito de Jerez i Spanien som involverede flere kørere.
Den tragiske meddelelse overbringes af FIM, og WSBK.

15-årig debutant i WSSP 300
Den blot 15-årige racerkører som er fætter til Maverick Viñales, debuterede i år i Supersport 300 World Championship, og har gennem sæsonen været på startgridden 11 gange.
Dean Berta Viñales som kørte for familiens Viñales Racing Team på en Yamaha R3, kæmpede med feltets førende gruppe om placeringerne, da han i går styrtede i Jerez banens sving 1, og efterfølgende blev ramt af andre kørere.
Løbet blev umiddelbart efter ulykken rødflaget.

Viñales pådrog sig i forbindelse med styrtet alvorlige hovedskader samt skader i brystregionen, og det hurtigt responderende lægeteam behandlede den unge spanier både på ulykkesstedet, i ambulancen og på banens Medical Centre.
Men trods lægernes ihærdige indsats, stod den unge spaniers liv ikke til at redde.

WorldSBK har efter den tragiske ulykke delt videoen Always in our hearts, Dean Berta Viñales.

Den samlede WSBK paddock afholdt for få timer siden et minuts stilhed for at ære den afdøde unge spanske racerkører.

FIM, Dorna og Circuito de Jerez-Angel Nieto udtrykker deres dybfølte kondolencer til Dean Berta Viñales’ familie, venner, team og kæreste, og det samme gør MagaCin’s samlede stab.

Æret være Dean Berta Viñales minde.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start