Kinesisk Duke-dræber?

Bister naked bike fra CF Moto
Anslået læsetid: 1 Minutter

Motorcykler fra Kina har i den brede offentlighed et ry og rygte som rustent, dårligt kørende og faldende-fra-hinanden. Med andre ord, et design der hurtigt, meget hurtigt, giver patina – for nu at sige det pænt. Og i øvrigt er grimt som arvesynden – for nu at sige det grimt.

Det ry ser det ud til, at vi skal til at nuancere. For CF Moto's V.02 NK koncep er i hvert fald en motorcykel der falder indenfor undertegnedes ku' godt-kategori, hvis det nu skal lyde lidt halvlummert. Designet er rimeligt fremme i skoen og sigter tydeligvis mod kunder, der kunne finde på at købe en KTM Duke.

Hvis den kommer i produktion skal man desværre ikke forvente at kunne erhverve den for typiske kinacykelpriser. For delene er fra de respektive højeste hylder: affjedring af Öhlins, bremser fra Brembo og motoren ser ud til at være fra KTM, som CF Moto også samarbejder med.  En RC8 V-twin, så vi er formentligt et stykke over 1000 cc. Måske endda 1301 cc – det ville være nærliggende, samarbejdet med KTM in mente. Gitterrørstellet har også en vis premium-karisma.

Det bliver spændende, om konceptmodellen kommer i produktion – for så kunne den blive et yderst interessant bekendskab.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

0 personer snakker om “Kinesisk Duke-dræber?

  1. Nice. Men integreret pisserende til langtur …. mangler kun nr pladen 🙂

Skriv et svar