Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: A Bavarian Soulstory

Nu kan du forudbestille BMW R18

CO
26/01-2020 kl. 05:00

Du skal faktisk helt tilbage til Maj måned sidste år, for at læse om den officielle præsentation af BMW's nye sværvægtsbokser BMW R18 her på MagaCin.

I artiklen BMW fremvist i Italien kunne du se bossen for BMW Motorrad Dr. Markus Schramm citeret for følgende udtalelse: “Med denne drømmemotorcykel, præsenterer BMW sit eget bud på en emotionelt autentisk model i segmentet for større cruisere”.

BMW R18 kan forudbestilles allerede nu

Vi bragte efterfølgende i September måned 2019 nyheden om, at den flotte retroinspirerede model kunne forudbestilles i Frankrig, og i starten af December måned 2019 kunne du også her på siden læse mere om den gigantiske boksermotors specifikationer i artiklen Smuk motor. Den største boksermotor i en serieproduceret motorcykel.

Dagen før juleaften 2019 blev muligheden for at forudbestille modellen udvidet til at omfatte potentielle kunder i Sverige og England, og nu er vi danskere også kommet med på listen.

Kig indenfor på BMW Motorrad's danske hjemmeside for at reservere dit eget eksemplar, eller for at se flere billeder af modellen.

Her kan du også læse lidt om idégrundlaget og hvilke tanker BMW Motorrad har gjort sig forud for projektets legemliggørelse, og særligt ét segment sakset fra BMW Motorrads hjemmeside har vakt vores interesse.

We have never put so much soul and inspiration into a motorcycle står der på hjemmesiden.

Netop dette citat er nemlig en glimrende introduktion til en række videoer under titlen A Bavarian Soulstory.

BMW Motorrad har frigivet en række videoer i forbindelse med tilblivelsen af BMW R18, hvor værten Tommy Kerns, der til daglig driver en tøjbutik i Long Beach, Californien – USA, fører os gennem forløbet fra idestadie til produktionsklar BMW R18.

Vi synes det er glimrende underholdning i de mørke timer, og er overbeviste om, at vi ikke er de eneste som vil hygge sig med at se serien.

Og så skal du forresten også lige vide, at Tommy var den første udenforstående som fik lov til at køre på den nye BMW R18. 

Du må nok indstille dig på, at gennemsyn af samtlige afsnit i serien er lidt af en tidsrøver. Men videoerne er heldigvis en skøn blanding af uhøjtidelig uerfaren studievært, humor, interessant historie, kig på teknik og meget mere.

De følgende dage vil du her på siden kunne se samtlige episoder i serien der indtil nu er tilgængelige.

Hvis du synes den første video i serien var seværdig, så skulle du tage at kigge indenfor i morgen tidlig for at se næste afsnit.

Skriv et svar