Tom Cruiser også på Kawasaki i TopGun 2
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tom Cruiser også på Kawasaki i TopGun 2

GPZ 900 udskiftet med Kawasaki H2
CO
19/10-2018 kl. 08:35

Der er vist ingen tvivl om at 55 årige Tom Cruise med tiden har slået sit navn fast som skuespiller i en lang række indbringende film, hvor han med skiftende karakterer har huseret verdens biograflærreder i årtier

.

De fleste husker ham i rollen som flyver-esset Maverick i filmen TopGun fra 1986, hvor den uregerlige pilot dominerede luftrummet i sin F14 jager. “I feel the need, the need for speed” følges op af en high-five mellem Maverick og hans copilot Goose imens de krydser landingsbanen, og på landjorden er der også fart over feltet for Maverick, når Tom Cruise høvler gennem landskabet på nakken af en Kawasaki GPZ 900.

Tom Cruise på Kawasaki GPZ900 i Top Gun

Vi spoler frem til nutidens indspilning af efterfølgeren TopGun 2, hvor Maverick forventeligt udfører luftakrobatikken i moderne kampfly, og hvor det viser sig at transportmidlet på landjorden også er tidssvarende opgraderet.

Motorcyklen leveres stadig af Kawasaki, men spionbilleder fra filmoptagelserne viser at Maverick med tiden har fået råd til at udskifte sin GPZ 900 med en Kawasaki H2.

Tom Cruise kører Kawasaki H2 i Top Gun 2

Privat er Tom Cruise ikke uvant med fart, flyveri-maskiner og motorcykler, da skuespilleren naturligvis selv har flycertifikat og den private garage udover fede biler indeholder motorcykler som Ducati Desmocedici, BMW S1000RR og Confederate Hellcat.

Premieren for Top Gun 2 var oprindeligt annonceret til at finde sted i 2019, men er efter sigende rykket et års tid ud i fremtiden.

Årsagen skulle være at man ønsker mere tid til at perfektionere actionscener.

Vi motorcykeltosser kan jo så håbe at det også gælder forrygende actionscener med Kawasakis bindegale H2.

Læssevis af fede oplevelser i kampfly og på motorcykler… det er garanteret ikke specielt kedeligt at være Tom Cruise. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start