Sidste afsnit af American Chopper

Efter seks sæsoner er det slut
Anslået læsetid: 1 Minutter

Voldsomme skænderier, spøgefuldheder, intriger og andre spøjse indslag fra den dysfunktionelle Teutul familie, kører snart for sidste gang over skærmen da TLC har annonceret at seriens sidste afsnit sendes d. 11. februar.

Serien ’American Chopper’ som er produceret af Craig Piligian, har placeret familien og dennes produktion af custom motorcykler på verdenskortet, og har foranlediget familiens overhoved Paul Teutul Sr. og sønnerne Paul Jr. og Mikey’s indtog i berømthedernes kredse.

Pseudo reality serien som blev lanceret i 2003, fulgte gennem seks sæsoner familien både i privatlivet og på arbejdspladsen, og har gennem årene opnået enorm popularitet og vundet et gigantisk antal tilhængere og tv seere.

Ingen af sønnerne arbejder længere for faderens firma Orange County Chopper, og Paul Sr. har helt i tråd med seriens ånd sagsøgt sin egen søn Paul Jr. med krav om en millionerstatning og overdragelse af aktier.

Vi ønsker familien held og lykke i deres fremtidige virke, og i deres bestræbelser på at få familierelationerne til at fungere.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar