Rygter om opdateret Suzuki Hayabusa med automatgear
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rygte: ny Hayabusa får automatgear

Hurtigere semi-automatisk gearskift kan betyde endnu hurtigere acceleration på en opdateret Hayabusa. Hvis rygterne vel og mærke taler sandt
Mathias B. Høj
16/02-2018 kl. 10:02

Kongen af lige strækninger, Suzuki GSX 1300R a.k.a. Hayabusa synger på sidste vers i Europa. I hvert fald hvad nysalg angår, for da den ikke overholder Euro 4, kan den ikke sælges efter 31. december 2018. Heldigvis er der vedholdende rygter om, at Suzuki pusler med en større opdatering af den aldrende og omfangsrige maskine.

Suzuki har nyligt patenteret et semiautomatisk transmissionssystem i Japan, Europa og USA. Men ikke som Hondas DCT-system, hvor man skifter gear med knapper ved styret. I stedet anvendes aktuatorer ved fodpedalen, så det – såvidt det fremgår af patentansøgningen – er samme måde der skiftes gear på (minus brug af håndkobling, naturligvis). Et signal sendes til ECU'en, så motorstyringen tilpasses. For at føreren kan fornemme gearskiftet, vil der være en form for “klik” i pedalen, når et gear er skiftet. Så business as usual, bare hurtigere.

Patenter bliver ikke altid ført ud i virkeligheden, men de tekniske tegninger afbilleder det nye transmissionssystem på en Hayabusa. Så når eller hvis en ny Hayabusa kommer, vil hurtigt gearskift være en nærliggende teknologi at anvende.

Kilde: Motorcycle.com

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start