Podcast: 18 år - hvad vælger du? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Podcast: 18 år – hvad vælger du?

Vi tjekker udvalget af 125'ere og drømmer os unge igen
Mikkel Sølvkjær
31/01-2021 kl. 10:00

Tankeeksperimenter er næsten altid sjove, og når det kommer til motorcykler, fejler vores fantasi som regel ikke noget.
I dagens afsnit leger vi med tanken om at være spritnye motorcyklister, med de vilkår der følger med i kraft af kørekortregler, økonomi og udvalget af modeller med en ydelse på 15 hk.

Som 18-årig er der flere ting, der skal hænge sammen, og både økonomi, attitude og funktionalitet bør gå op i en højere enhed. Forståeligt nok er det et dilemma for mange, om de overhovedet gider gå igennem processen med kørekort og indkøb af en 15 hestes ged, for så at tulre rundt i et par år, hvor en ny investering og en opdatering af kørekortet nærmer sig.

Flere R-modeller i klassen er på vores fiktive ønskeseddel – blandt andet Yamaha R125

Vi mener dog alligevel, at det kan betale sig at gøre tiden mellem det 18. og 20. leveår sjovere med en motorcykel. Også fordi markedet for 125’ere vil blomstre yderligere i takt med, at der mere kommer flow i indkøb af både nye og brugte motorcykler.

Udgangspunktet for vores betragtninger er baseret på et indblik i markedet udfra en søgning på 123mc.dk – med en grænse på 125 cc og 15 heste, og det byder på en bred vifte af sjove typer motorcykler.

FB Mondial Hipster er rendyrket moderne retrostil på to hjul

En af de sjove opdagelser er FB Mondial Hipster med 125 kubiks motor, og vi fatter ganske enkelt ikke, at den smukke lille kreation ikke forlængst er revet væk fra hylderne.
Modellen blev faktisk årets motorcykel i A1-kategorien i 2018.

Lyt til podcasten herunder, eller scroll helt til bunds, og følg med i vores snak ved kaffebordet.

Lyt til Podcasten: 18 år – hvad vælger du?

Hvad ville du vælge som 18-årig? Skal der en ged hjem i stalden hurtigst muligt, eller venter du et par år, så du kan erhverve dig en større model?
Det kunne være spændende at høre fra en kommende myndig, men også gerne fra erfarne motorcyklister.

Del med en ven

2 personer snakker om “Podcast: 18 år – hvad vælger du?

  1. Hvis jeg var 16 ville jeg købe et el løbehjul og droppe den tunede knallert og så hoppe på en 125’er, som 18 årig.
    Jeg havde selv da jeg var på SU en Aprilia SR 125 – praktisk, sjov og mega billig forsikring hvor jeg samtidig sparede anciennitet op til bil.

    1. Haha, ja der også pænt knald på nogle af de løbehjul, man kan købe nu.

      SR 125 er praktisk, og giver god mening i forhold til anciennitet og økonomi, men den mangler charmen i forhold til nogle af de andre modeller.

Skriv et svar

Giver børn en ny start