Inciterende MV Agusta i det spanske

Spændende model testet på Almeria
Anslået læsetid: 1 Minutter

Knap var blækket i artiklerne vedrørende Harley Davidsons salg af MV Agusta tørt, før den italienske producent imponerede med en forrygende stand ved årets EICMA show i Milano.

Ved den lejlighed var der således intet der tilkendegav at italienerne havde mistet modet, og nu føjer MV Agusta en ekstra dimension til spekulationerne vedrørende fremtiden.

En specielt udseende svinggaffel, et mystisk bagstel og udstødningen er anderledes end vi er vant til.

Besynderlige huller i kåben som derudover er dårligt tilpasset, og sædeenheden der ikke dækker data logger og teknisk udstyr. Synlige motordæksler er der heller ikke noget af.

Billederne er for nylig skudt ved den spanske Almeria bane, og viser muligvis MV Agusta F3 som gennem længere tid har været et af indslagene på rygtebørsen, og som angiveligt skulle være en 3 cylindret 675cc lillebror til 2010 Mv Agusta F4.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar