Godt besøgt messe i KBH

Humøret var højt ved den netop overståede MC Messe i Lokomotivværkstedet.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Kaffemaskinen har brygget dagens første kande, og der er nu tid til at reflektere over weekendens store motorcykel, som blev afviklet i Lokomotivværkstedet i København.

En messe der som vanligt bragte det bedste frem i det danske mc-folk, som igen i år mødte op med højt humør og et velsmurt snakketøj. Det var i hvert fald hvad MagaCins udsendte blev mødt af, når de mange tusinde motorcykelentusiaster lagde vejen forbi vores stand, for at få en snak om alverdens motorcykelrelaterede emner; herunder årets kørekurser i Støvring og Sorø.

Det er ganske enkelt herligt at mærke danskernes begejstring for verdens fedeste hobby og transportmiddel, men mindst lige så skønt at høre, at de danske motorcyklister er super interesserede i at dygtiggøre sig og finpudse de køretekniske evner.

Jeg lagde en føler ud
Når der var tid til det, mellem de mange snakke med herlige motorcyklister, listede undertegnede ud blandt de andre udstillere for at spørge hvordan de oplevede messen og gæsterne.

Her var der over hele linjen stor enighed om, at stemningen var i top, og det blev igen bekræftet, at motorcyklister er verdens bedste folkefærd.
Men det er vel også svært at være utilfreds når man er omgivet af så mange fede motorcykler?

TAK!
MagaCin vil gerne sende en tak til de mange gæster og trofaste læsere der lagde vejen forbi vores stand, og takke for at I er med til at gøre livet som motorcyklist fedt!

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar