Ducati-chef om selvkørende motorcykler
Selvkørende transportmidler er ikke længere en fjern fremtidsvision. Flere steder i verden kører autonome taxaer allerede rundt uden chauffør bag rattet, og bilindustrien investerer fortsat milliarder i systemer, der gradvist skal overtage flere og flere af førerens opgaver. Men hvis udviklingen en dag når over på to hjul, håber Ducati, at nogen trækker i håndbremsen.
I et interview med Business Insider lægger Jason Chinnock, direktør for Ducati North America, ikke fingrene imellem. Han håber aldrig at opleve den dag, hvor motorcykler kan køre sig selv. For ifølge ham vil en selvkørende motorcykel fjerne hele årsagen til, at mennesker vælger at køre motorcykel i første omgang.
Og det er egentlig svært at være uenig?
For mens bilen for mange mennesker først og fremmest er et transportmiddel, har motorcyklen altid været noget andet. Selvfølgelig bruger nogle deres motorcykel til pendling, praktiske gøremål eller daglig transport, men for langt de fleste handler det om langt mere end blot at komme fra A til B… Det handler om oplevelsen mellem punkterne.
Det handler om følelsen af at få nedlægning på motorcyklen gennem et sving, om den direkte respons fra gashåndtaget, om lyden fra motoren, indsugningen og den konstante dialog mellem maskine og fører. Det er netop den oplevelse, der får motorcyklister til at stå tidligt op en søndag morgen blot for at køre en tur uden noget egentligt mål.
Hvis motorcyklen overtager den opgave selv, hvad er der så egentlig tilbage?
Teknologi har længe været en naturlig del af motorcyklernes udvikling. Da ABS-bremser begyndte at finde vej til markedet, var der mange, som mente, at det ville tage noget af kontrollen fra føreren. Det samme gjaldt traction control, elektroniske køremodes, elektronisk affjedring og fartpilot.
I dag er de fleste dog enige om, at teknologien har gjort motorcyklerne både sikrere og mere tilgængelige, uden at det har kostet den grundlæggende køreoplevelse.
Forskellen mellem ovenstående og det måske næste skridt på den teknologiske rejse er, at alle disse systemer stadig har føreren i centrum.
De hjælper os med at udnytte motorcyklens potentiale bedre og håndtere kritiske situationer mere sikkert, men de overtager ikke selve oplevelsen.
De er assistenter, ikke erstatninger.
Netop derfor ser Chinnock en klar grænse mellem avancerede hjælpesystemer og egentlig autonom kørsel. Ducati anvender allerede radarbaseret adaptiv fartpilot, traction control, ABS og en lang række andre elektroniske sikkerhedssystemer. Men en motorcykel, der selv træffer beslutningerne og selv udfører kørslen, ligger ifølge Ducati-manden langt uden for mærkets filosofi.
“We are not building mobility. We’re building motorcycles. We’re building something for joy and for fun,” siger Chinnock.
Og måske handler det i virkeligheden om noget større end blot teknologi.
I disse år ser vi en tendens til, at næsten enhver teknologisk mulighed automatisk bliver betragtet som et fremskridt. Hvis noget kan udvikles, skal det udvikles. Hvis noget kan automatiseres, skal det automatiseres. Men motorcyklerverden har altid levet lidt uden for den logik.
Der er nok ikke mange der køber en Panigale, en Multistrada eller en Streetfighter, fordi det er den mest rationelle transportløsning?
Tværtimod… De køber dem, fordi de tilbyder noget, som er blevet stadig sjældnere i den moderne verden; en oplevelse, der kræver aktiv deltagelse.
Motorcyklen forlanger opmærksomhed. Den kræver koncentration, erfaring og respekt. Til gengæld belønner den føreren med en følelse af frihed og nærvær, som få andre transportformer kan matche.
Der findes allerede eksperimenter med selvbalancerende og delvist autonome motorcykler.
Yamaha har vist flere koncepter gennem årene. BMW og Honda har ligeledes demonstreret teknologier, der kan holde en motorcykel oprejst uden fører.
Ingen af dem er dog kommet tæt på almindelig serieproduktion, og spørgsmålet er, om efterspørgslen overhovedet eksisterer blandt de mennesker, som faktisk køber motorcykler.
For mens bilindustrien forsøger at gøre kørslen mere bekvem og mindre krævende, er motorcykelverdenen bygget op omkring præcis det modsatte princip.
Her er engagementet ikke et problem, der skal løses. Det er en del af selve produktet!
Måske bliver fremtidens motorcykler endnu sikrere. Måske bliver de mere intelligente, mere opkoblede og bedre til at kommunikere med andre trafikanter. Det vil sandsynligvis være nødvendigt i en verden, hvor flere biler gradvist bliver automatiserede.
Men hvis man spørger Ducati, bør der stadig være ét element, som aldrig forsvinder… Mennesket i sadlen.
