NSU Bison 2000 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

NSU Bison 2000

Gigantisk enstamper
CO
16/04-2010 kl. 08:07

Her er en af de største encylindrede motorcykler undertegnede kan mindes at have set.

Modellen er baseret på en NSU Konsul 500, og er udtænkt af en herre ved navn Fritz Langer.

Man kan overveje om Fritz er bagt helt færdig, men der er ingen tvivl om hans gå-på-mod og det store arbejde der er lagt i fremstillingsprocessen.

Fritz udskiftede den originale cylinder, med en noget større enhed fra en flyvemaskines stjernemotor.

Men det adopterede stempel vejede 3,3kg, så Fritz fik fremstillet et letvægtsstempel på ”blot” 1.6 kg. Motorblokken blev modificeret og krumtappen præpareret, og så var Fritz klar til at rulle.

Fritz må være i god træning og have toptrimmede benmuskler, for frembringelsen er udstyret med kickstart.

Det rustfri specialfremstillede 3 tommers udstødningsystem uden lyddæmper, skulle være rigeligt til at overdøve en Harley udstyret med Screamin’ Eagle udstødning.

Ingen tvivl om at Fritz vil vække opmærksomhed ved næste veterantræf.

Del med en ven

0 personer snakker om “NSU Bison 2000

  1. Gad vide hvor langt der er imellem der skiftes hovedlejer? Måske man tjekker benzinen og skifter lejerne? ;o)

    Kan huske at man med en Ariel VB 600 i 3. gear kunne få den til at smide en lille græstørv bagud for hvert power stroke, nå man gav gas på en fodboldbane. Måske denne kan smide en skive asfalt eller en fortovsflise bagud, for hvert brag?

Skriv et svar

Giver børn en ny start