Gamle og sjældne motorcykler - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Gamle og sjældne motorcykler

Facebookgruppen Old & Rare Motorcycles - Never Seen Before kan hurtigt blive lidt af en tidsrøver
CO
16/02-2023 kl. 10:18

Hvis du ikke blot generelt er vild med motorcykler, men også har interesse for ældre og sjældne eksemplarer af motoriserede tohjulere, så kan du garanteret få timer til at gå med at støve rundt i alle afkroge af internettet.
Her kan man finde et væld af informationer om specifikke mærker i forskellige årgange, men der findes også steder, som ganske enkelt handler om gamle og sjældne motorcykler i alle afskygninger.

Et eksempel herpå er den offentlige Facebook gruppe Old & Rare Motorcycles – Never Seen Before, hvor gruppens nuværende 19.887 medlemmer kan studere i læssevis af billeder og også se nogle videoer.
Se eksemplet på sidstnævnte nedenfor med den Moto Guzzi af ældre årgang der står og tøffer hyggeligt i tomgang.

Den hyggelige Guzzi er blot et enkelt eksempel på de mange specielle motorcykler, der omtales i gruppen, og selv om mange danske motorcyklister er velbevandret udi motorcyklens historie, så kan de mange opslag i gruppen hurtigt gå hen og blive en sand tidsrøver.
For der skal nok være nogle af motorcyklerne, som mange aldrig før har hørt om endsige set billeder af, og det kan godt blive problematisk at forlade skærmen, når interessen først er fanget.
Se eksempelvis denne firecylindrede Norton 500 fra 1962.

Herunder et andet eksempel i form af en 1972 Kawasaki 750 Square Four.

Se endnu et eksempel i form af denne besynderlige Laverda 1000/3c Mead & Tomkinson’s 24h Endurance Racer.

Og lad os runde af med billedet af denne Van Veen OCR 1000 med Wankelmotor, der blev fremstillet i blot 38 eksemplarer.
Den er der nok ikke specielt mange som har set passere forbi i gadebilledet.

Der er overhovedet ingen garanti for, at nogen af de ovenstående motorcykler falder i alles smag.
Men heldigvis byder Facebookgruppen på masser af billeder af utallige andre specielle motorcykler.
Inden du tilmelder dig gruppen, så skal vi retfærdigvis lige komme med en lille advarsel om, at der findes i massevis af links i forbindelse med billederne.

Så Facebookgruppen Old & Rare Motorcycles – Never Seen Before kan faktisk som tidligere nævnt hurtigt gå hen og blive lidt af en tidsrøver.
Men måske ikke den værste tidsrøver?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start