Alt om den nye Kawasaki Z250SL

Lille, frisk og gesvindt
Anslået læsetid: 1 Minutter

Så er den lille Kawasaki streetfighter klar til at indtage verden. Motoren er den samme som i den encylindre asiatiske Ninja 250. Det betyder 27 hk ved 9.700 omdrejninger, og et moment på ca. 23 Nm ved 8.200 omdrejninger. Lige nok til at trække skindet af en budding, eller trække to i landevejstempo.

Data på motor er altså meget som på den Honda CBR250R vi kender så godt i Danmark, og som mange finder alt rigelig.

Baghjulsaffjedringen er Kawasakis kendte UniTrack, der kan justeres i hårdhed i 5 trin. Resten af affjedringen, både den 37 mm forgaffel fortil og dæmperen bagtil, kan ikke justeres. Hjul er begge 17 tommer. Fortil monteret med 110/80 dæk, og bagtil monteret med 130/70 dæk.

Store bremseskiver på 290 mm fortil og 220 mm bagtil, bør være rigelige til at bremse den lave vægt på 151 kg.

Kawasaki Z250SL vil blive produceret både i en ABS version, samt en version uden ABS. Kommer modellen til Danmark formodes det at kun ABS versionen finder vej til vores hjemlige butikker.

Spændende nyhed i den lille friske klasse.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Alt om den nye Kawasaki Z250SL”

  1. 10.000 omdr på en 1 cyl ? Den kommer til at give en god lyd med en ordenlig potte på !

Skriv et svar