Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Voldsom mangel på brugte motorcykler

Motorcykel-salget er skiftet fra købers til sælgers marked

Tommy Rønn
13/01-2016 kl. 17:00

Motorcykelsalget går i bilernes fodspor. Forbrugerne vælger nu helst nyere brugte, da disse ofte betyder bedste handel. Nye motorkøretøjer oplever stort værditab straks de indregistreres og køres ud fra forhandleren, et værditab den prisbeviste forbruger gerne undgår. Derfor er nyere brugte motorcykler, med få år på dåbsattesten, og få km på uret, særdeles populære.

Nutidens motorcyklister er altså blevet prisbevidste og fornuftige når tohjuleren skal indkøbes. Før den finansielle krise så køberne anderledes på motorcykel-investeringen, og afhentede op til 10.000 nye motorcykler hos forhandlerne om året. Vi køber stadig rigtig mange motorcykler i Danmark, men nu køber vi hellere de lidt brugte end de nye, så kantstensafgiften er betalt inden køb. Faktisk køber vi danske så mange motorcykler, så motorcykelbestanden har været konstant stigende de sidste 15 år, trods det faktum at nysalget nu er en del lavere end succes-årene 2005-2007.

Tidens motorcykel-købertrends betyder at der er rift om nyere brugte motorcykler i Danmark, specielt de populære motorcykel-typer som adventure, street og sportstourere. Der udbydes nu færre brugte motorcykler på salgsstederne end der er købere til, hvorfor mængden af udbudte salgsmaskiner konstant er faldende.


Rift om de nyere brugte motorcykler der findes på markedspladserne

 

En sådan trend er godt for dem der ønsker salg af deres motorcykel, og godt for landets forhandlere der sælger nye motorcykler. Når forbrugeren ikke kan finde den ønskede brugte motorcykel, vælges ofte nyt i stedet, hvilket naturligt øger forhandlersalget.

Denne trend betyder også forbedrede salgsmuligheder af brugt motorcykel. Desværre kan en sådan trend også betyde, at nogle dropper salget af deres motorcykel, da det kan være svært at finde en nyere brugt afløser til den solgte motorcykel, hvilket ikke gavner motorcykel-markedet.

På 123mc.dk ses p.t. op mod 40.000 motorcykelsøgninger om dagen. Mange søger på motorcykler hvor resultatlisten kun tæller få motorcykler, hvorfor mange motorcykelkøb sikkert opgives. Køberne må vælge andre veje som nykøb eller import fra udlandet.

Efter nogle år hvor motorcykelhandel har været købers marked, er salget nu vendt så det ubetinget er sælgers marked. Danskere med brugte motorcykler der ønskes solgt sidder derfor nu med et stærkt kort på hånden.

Skriv et svar