Sælg din brugte MC - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sælg din brugte MC

Det er ikke så svært, hvis det gøres rigtigt
Tommy Rønn
18/10-2009 kl. 15:00

Det vigtigste at starte med, er at prisvurdere maskinen fornuftig. Flertallet af os danskere mener at netop vores maskine er meget finere end de andres. Sådan er forholder det sig bare ikke. Først når man forstår dette, er et salg muligt.

Glem alt om ekstraudstyr og forbedringer, det får man intet eller kun lidt for. Kig i salgsbaserne efter priser på samme motorcykel, altså mærke, model og årgang. Resten er irelevant. Sæt derefter prisen så den placerer sig blandt de billigste 10%.

Det er bedre at starte med en lav pris og så holde sig til nær den, og derved få kontakt til købere, end at starte dyrt med mulighed for afslag. De søgende starter nemlig med at finde de mest fornuftige priser. Det hjælper intet at være villig til at slå 25% af prisen, hvis man ikke opnår kontakt til potentielle købere.

Er maskinen overdynget med ekstra, så afmonter det og genmonter de originale dele. Som tidligere beskrevet er ekstra intet værd ved en motorcykelhandel, men som løsdele kan det have en salgsværdi.

Omkring kørte kilometer er det sjældent en information der ændrer prisen. Idag kører maskinernes motorer oftest længere end maskinerne lever, hvorfor køberne sjældent vil give mere for en maskine med 25.000km på tælleren end en med 50.000km. Det er vigtigere at maskinen fremstår pæn når nysgerrige købere skal se modellen.

Hvilken salgskanal der benyttes er irelevant . Køberne vil have den bedste handel, hvorfor de alligevel søger alle de store salgssider igennem. Om de møder netop din maskine på den ene eller den anden er ikke vigtig. Vigtigere er det at du med din maskine kan fange kundens opmærksomhed.

Lukkede brugergrupper som salgskanaler er No-Go, eller maksimalt et alternativ til de totalt åbne steder. Det er dumt at begrænse skaren af mulige købere.

Husk billeder på annoncen. Annoncer uden billeder hopper køberne forbi. I disse internet-tider vil kunderne se billeder og billederne skal helst være fri for forstyrrende baggrundsstøj. Køberne vil se din maskine ikke din indkørsel.

Husk alle kontaktinformationer på annoncen. Nogle bruger helst telefon, nogle e-mail og andre brev. Dumt at vælge nogen fra, bare fordi man er doven.

God fornøjelse med salget.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start