Pas på udenlandske fup købere

Truede dansk sælger med FBI
Anslået læsetid: 1 Minutter

Mange danskere sælger og køber motorcykler via medier som den blå avis, gul og gratis, 123.mc med flere.

Langt de fleste handler forløber ganske uproblematisk, hvor køber og sælger i fællesskab hygger sig med at finde frem til en tilfredsstillende handel.

Men desværre går det ikke altid helt som tiltænkt, og MetroXpress beskriver i dag et tilfælde hvor en udenlandsk køber forsøgte at franarre danske Freddy Hansen fra Hørsholm penge.

Freddy havde sat sin motorcykel til salg på den blå avis, og en engelsk køber bosiddende i London rettede via SMS henvendelse til Freddy.

Det blev aftalt at et beløb skulle overføres via betalingssystemet PayPal, og Freddy modtog derefter en professionelt udført virkelighedstro e-mail om at pengene var overført.

Kort efter modtog Freddy en besked om at køber havde overført for mange penge, og den engelske køber ved navn Jason anmodede om at få det overskydende beløb refunderet via Western Union.

Freddy hoppede dog ikke på denne limpind, og i den efterfølgende kommunikation truede køber med anmeldelse til FBI, og refererede til en lov om internethandel fra 1999.

Freddy er imponeret over svindlernes dygtighed i den indledende fase, og den blå avis oplyste oplyste efterfølgende Freddy om at dette absolut ikke var det første forsøg på svindel.

Læs den fulde historie her.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

0 personer snakker om “Pas på udenlandske fup købere

Skriv et svar