Dårlige MC køb - Økonomiske lussinger til sportsmotorcykler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Økonomiske lussinger

Disse motorcykler giver store økonomiske tab og er derfor et godt brugtkøb
Webmaster
03/10-2011 kl. 13:30

Før finanskrisens indtog i Europa, var det ikke ualmindeligt at ejerskab af motorcykel var næsten uden omkostninger. Sådan er det stadig med visse maskintyper, men de store japanske superbikes får hårde økonomiske lussinger.

Japanske superbikes fra 2007, med under 25.000km på tælleren, har på denne korte periode mistet mere end halvdelen af deres værdi. Da maskinerne var dyre i indkøb rammer værdifaldet ejerne med dobbelt kraft.

På 123mc.dk finder man f.eks. Kawasaki ZX10R, med 18.000km og i fejlfri stand til 99.999kr. Maskinen kostede 245.000kr. fra ny. Altså et værditab på 145.000 kr. og dermed langt mere end 50% tab.

Det er også muligt at finde en Yamaha R1 fra 2006, med 21.000km på uret i fin stand. Nypris i 2006 var 240.000 kr. Dermed også et tab på 145.000 kr. svarende til langt over 50%.

Historien gentager sig på alle de store iltre japanske superbikes. De store vilde er blevet umoderne og derfor ser vi disse store værditab.

Er ønsket en stor barsk motorcykel, er tiden derfor til en god handel. Vi tror ikke på flere store tab på den slags maskiner, og kan man leve med gårdsdagens teknologi fås der meget motorcykel for 100.000 kr.

5 år gammel superbike for 100.000 er billigt. Det kan ikke diskuteres.

Del med en ven

0 personer snakker om “Økonomiske lussinger

  1. Det er sgu lidt af et tab og det gør vi ikke frivilligt. Nu har der længe været rabat / tilbud på de japanske superbikes og det rykker altså brugtpriserne ned. Simpel Mondeo-logik

  2. Kender en der skylder 180 på en GSXR1000 K9 eller L0, husker det ikke præcist, men helt vildt.

  3. Han fik solgt L0 til restgæld, så kom nærmest af med 100 kr pr km kørt mindst,

Skriv et svar

Giver børn en ny start