Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykelbutikker konkurs

I dag faldte endnu en af de danske forhandlere ifølge Århus Stiftstidende. En af de fire vi har kendskab til, som ikke har magtet at holde 2008 gryden kogende. Det er sværere i tiden hvor motorcykelsalget er noget langsommere end sidste års rekorder.

Tommy Rønn
07/12-2008 kl. 17:09

Fælles for dem alle er det, at de var forholdsvis nystartet og brødet har været slået stort op. Et setup der ikke er nemt efter rekordernes tider, er en saga blot.

Først var det Jan O Motorcykler i Middelfart, og senest MCMaster i Skanderborg. MCMaster har længe sloges med en betalingsstandsning, og virksomheden magtede åbenbart ikke at komme på ret kurs igen.

Ifølge informationer fra skifteretten, var det lån på over 12.000.000 virksomheden ikke kunne magte at afdrage fornuftigt. Derfor ønskede banken virksomheden opløst. Et lån af den størrelse er hård kost i en tid hvor salget er faldende, og lavsæsonen er over os.

Dem der har deres motorcykel til opbevaring hos MCMaster, eller har udestående med virksomheden, bør hurtigst muligt tage kontakt til boets kurator. Denne kan oplyses af skifteretten i Horsens.

Skriv et svar