Mc taxi vinder frem

Madrid er nu også på listen
Anslået læsetid: 1 Minutter

Har du mærket de første PMS (Parked Motorcycle Syndrome) symptomer, har du besluttet dig for at flygte sydpå til varmere temperaturer i en periode, eller bevæger du dig rundt i Europa i arbejdsrelateret sammenhæng, så findes der mange muligheder for at leje motorcykel i udlandet.

Men hvad mange herhjemme ikke ved, så er der også muligheder for dem som ikke er velsignet med førerret til mc.

Motorcykel Taxi firmaer er begyndt at poppe op i flere og flere europæiske lande, som eksempelvis Frankrig, UK, Irland og Schweiz.

Senest er der i Madrid – Spanien etableret mc-taxi ved firmaerne Moto-Wings og Bike O’clock.

Moto-Wings' hjemmeside indeholder information på engelsk, så her er en oplagt mulighed for hurtig og effektiv transport, som samtidig kan mildne PMS symptomerne hvis din vej alligevel i forbindelse med job eller ferie falder forbi Madrid.

Flere europæiske byer byder altså på denne mulighed, og hvem ved om vi på et tidspunkt ser et tilsvarende dansk initiativ.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar