Gør silikone slanger reelt en forskel på din mc?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kølerslanger i silikone

Gør silikone slanger reelt en forskel på din mc?
Klaes Asaa
07/01-2017 kl. 14:56

Er det mere end bare snak og et sejt udseende med farvede kølerslanger i silikone monteret på din motorcykel. Eller er det kun lidt ekstra gejl, som giver et ekstra pift på cyklen? Det kunne jo også være at de er lidt bedre end standard slangerne din motorcykel blev leveret med. 

Det handler faktisk om noget nyttigt kaldet termodynamik. Hele ideen med at udskifte køleslangerne med silikone slanger, er at slangerne ikke udvider sig eller bliver varme under tryk. Når varme opstår følger der en udvidelse af det vand der skal køle motoren, silikoneslangerne bevarer formen også efter trykket er steget. Det betyder at hvor der før var en udvidelse af slangerne, er dermed en sænkning at trykket, er der nu et konstant tryk, som kan stige i takt med temperaturen, men som samtidig kan give bedre transport af vandet rundt i kølesystemet. 

Din helt nye motorcykel er monteret med standard slanger fra fabrikken og de er super gode. Det er en fordel at skifte slanger hvert 4. år, anbefales det af motorcykel producenterne. Det skyldes at gummi nedbrydes gradvist, bliver blødere og efterfølgende bliver din motor varm. Hele processen starter med vandet der udvider sig, slangerne der udvider sig og trykket der af den årsag falder. Efterhånden som trykket falder, stiger vandtemperaturen og der er større chance for at motoren bliver for varm. 

Der er ikke noget galt med standard køleslanger, bare de er i en stand, hvor de udvider sig så lidt som muligt. Derimod er det en fordel med silikone eftermarkedsslanger som er stærkere og som ikke udvider sig så meget. Det er derfor de som regel ses på motorcykler der bruges i motorsport, der er en grund til at de er der. Under særlige vilkår, som blandet andet gælder i motorsport, kræves særlige reservedele. Ingen vil nøjes med at have en dyr køler monteret uden også at have kvalitetsslanger monteret. Det ville være skørt ikke at gå hele vejen. 

Som med så meget andet, så vær opmærksom på ikke at købe dårlig kvalitet. Der har været eksempler på silikone slanger der udvidede sig mere end standard slanger og derfor gav varm motor. Bare fordi det er silikone er der altså ingen garanti for at det er bedre end standard. Så hvis du gerne vil skifte til silikone, så vælg med omhu og hav øje for kvalitet! Et sæt slanger kan være pænt dyre og det er årsagen til at vi ikke ser dem på standard motorcyklerne direkte fra produktionen. 

Specialslangerne er som regel håndlavede og ikke som standard slanger maskinfremstillede. Så hvis din motorcykel er over 4 år gammel, og slangerne ikke er blevet udskiftet, så er det tid til at overveje udskiftning af slangerne, enten med standard eller silikone. For et sæt slanger i silikone skal du forvente en lidt højere pris end for standardslanger. Under alle omstændigheder er det en god ide at udskifte dine slanger, hvis de er meget gamle, så du en dag ikke står med et utæt kølesystem. Hvis du vil forkæle dig selv så køb en god kvalitet silikoneslanger i en flot farve.

Del med en ven

0 personer snakker om “Kølerslanger i silikone

  1. Fin artikel. Har I en liste med forskellige fabrikater? Så er vi fri for at bruge lange tid på google.

  2. Havde en Yamaha Maxim X, der har haft de samme slanger på i næsten 30 år. De kunne sgu noget – dengang ;0)

  3. Spændende hvis der findes reel dokumentation for artiklens indhold, jeg vil meget gerne se det.
    I artiklen nævnes at alm. køleslanger bliver blødere med tiden og derfor udvider sig mere, det forholder sig altså modsat idet EPDM-gummi bliver hårdere med tiden.
    Slangernes udvidelse er heller ikke afhængig af gummitypen men i stedet af armeringen i slangen. Silikonegummi er en blødere gummitype end EPDM men har bedre resistens mod varme samt andre gode egenskaber og det er sikkert derfor denne type anses for at være en bedre kvalitet end EPDM slanger.
    Den udvidelse af slangerne der er tale om på en motorcykel er så lille at den ikke kan påvirke den reelle driftstryk i systemet det mindste, og dermed ej heller temperaturen.
    Som FamilyGuy nævner er holdbarheden på alm. slanger nemt op til både 20 og 30 år, så incitamentet for at skifte til Silikoneslanger må siges at være rent glimmer, men det er nu også et godt argument.

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start