Klippe-klistre-dag med Honda

Find saks og lim frem, kald på børnene og kom i rigtig julestemning
Anslået læsetid: 1 Minutter

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er nok de færreste af os, der finder en funklende ny Honda CBR1000RR-R under træet på dagen, du ved. Men har du alligevel et brændende ønske om at eje et eksemplar, og er du måske endda træt af traditionelle kravlenisser, kan du med fordel få renset printeren og slå et smut forbi Hondas hjemmeside.

Børn såvel som voksne kan – takket være Honda motorcycle developers Hisao Tomimoto og Shogo Nishida – en dag i december sætte sig ned med en kop varm kakao og æbleskiver og komme i klippe-klistre-stemning, som dengang coronaen ikke havde skovlen under traditionerne.

Ligheden er jo slående

Ovennævnte udviklere har investeret en stor mængde energi i at sammensætte den helt rigtige løsning, når det kommer til denne design-korrekte gør-det-selv-racer.
Projektet kommer som følge af, at folk tidligere har taget rigtig godt imod et lignende projekt, hvor Super Cup stod på menuen.

Du kan downloade både CBR1000RR-R og ‘Paper Cub’ direkte via linket her, og for at du får lige nøjagtig det fejeblad, du ønsker dig, har Honda gjort det muligt at hente modellen i HRC-farver. Men også i hvid skulle du ønske selv at udfylde et blankt lærred.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar