Kina invasionen afblæst

Små kinesiske oversvømmede markedet, nu er de væk
Anslået læsetid: 1 Minutter

For tre år siden havde de små kinesere en markedsandel på 33%. For to år siden ca. 25%. Sidste år var deres andel under 15% og i år til dato er de også under de 15%.

Trods kraftigt faldende kinesiske salgstal i statistikkerne på det seneste, er der samlet hældt langt over 10.000 lavbudget-kinesere på det danske marked. Men på landevejene hvor de burde køre er de umulige at spotte.

Det burde være således, at næsten hver 10. motorcykel man møder, er af kinesisk oprindelse. Sådan er det langt fra. MagaCin har leget trafikoptællere. Ikke som nogen dybdeborende analyse, mest for sjov, men alligevel har vi optalt ca. 500 motorcykler, hvoraf kun 3 var fra Kina.

Om kineserne skammer sig i garagerne, eller allerede er rustet op ved vi ikke noget om. Men de solgte kinesere er ihvertfald væk.

Nogen stor køreglæde har de åbenbart ikke afleveret til køberne, for så havde vi nok set dem noget mere.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar