Hellig Harley sælges - Årets brugtkøb?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hellig Harley sælges

Årets brugtkøb?
CO
03/12-2014 kl. 07:00

To benzintanke blev for nogle år siden ved optakten til Harley Davidson’s 110 års jubilæum transporteret til Vatikanet og præsenteret for Pave Emeritus Benedict XVI, der signerede begge tanke som efterfølgende blev returneret til HD hovedkvarteret og monteret på de respektive motorcykler.

Den ene af Harley’erne befinder sig i dag på Harley Davidson’s museum i Milwaukee – USA, og den anden som er en FLSTC 103 Heritage Softtail Classic med en potent 1690cc V-twin, udbydes til salg 5. Februar 2015 ved Bonhams' Les Grandes Marques du Monde sale ved Grand Palais i Paris.

Harley’en bortauktioneres uden mindstepris, men vurderingen angives til et sted mellem kr. 110.000,- og 190.000,- …. og dertil kommer naturligvis en betragteligregistreringsafgift, hvis ekvipagen skal ud at rulle på de danske sogneveje.

Pengene fra salget går til en uafhængig polsk non-profit organisation af frivillige, som tilbyder omsorg og støtte til børn og familier i nød.

Her er muligheden for at støtte et godt formål og få en velsignet Harley oplevelse.

Del med en ven

0 personer snakker om “Hellig Harley sælges

  1. Sidst Paven solgte en Harley-Davidson, var i februar i år, da en Dyna Super Glide Custom 110-års jubilæumsmodel fik hammerslag ved knap en kvart million Euro inkl. auktionsomkostninger, svarende til 1,8 millioner danske kroner. Det var også ved Bonhams auktioners Paris-afdeling.

    Ved samme lejlighed solgtes en 110-års jubilæums læderjakke, også signeret af Hans Hellighed, for omkring 55.000 kr. Det er næsten ti gange prisen for den 'almindelige', tilsvarende model.

  2. Så skal man vist være mere end en god katolik for at betale sådan en overpris for det skrammel!

Skriv et svar

Giver børn en ny start