MC-tyveri: Motorcykel tyverier koster millioner
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Forsikring – Tænk dig rigtig godt om !

Motorcykel tyverier koster danskerne millioner

Webmaster
25/03-2013 kl. 18:45

I Danmark bliver der stjålet over 1.000 motorcykler årligt. De motorcykler, der bliver fundet igen, er ofte ødelagte eller ribbet for udstyr.

Da en gennemsnits-motorcykel, anno udgangen af 2012, er ca. 50.000 kr. værd, stjæles der for over 50 millioner kr. motorcykler i Danmark årligt. Ikke underligt kaskoforsikring af motorcykel i Danmark kan være en dyr affære.

Flertallet af de stjålne motorcykler er forsikret mod tyveri. Desværre forholder det sig ofte således, at selvrisiko ved tyveri, på mange forsikringer, er ganske høj. Nogle forsikringsselskaber opererer med selvrisiko på op til 20-25% ved tyveri. Noget mange forsikringstagere fejlagtigt ignorerer ved valg af forsikringsselskab.

Mange af alle kaskoskader i Danmark, skyldes tyveri. Det betyder at rigtig mange danskere ender med en regning på 20-25% af motorcyklens pris. En tyveri-regning der let ender på over 50.000 kr., for dem med nyere motorcykler.

I Danmark bliver 0,725% af alle motorcykler altså stjålet hvert år. Det betyder 1 ud af 135 motorcykel-ejere mister deres motorcykel årligt. Kører du motorcykel i en årrække, er det bare at gange op, og du kender din tyveri-risiko. Risiko for at du ender med en dyr tyveri kaskoregning, gennem dit motorcykelliv, er altså stor.

Den høje selvrisiko ved tyveri, er et værktøj forsikringsselskaberne bruger, når de vil præsentere lave forsikringspriser. Det forbrugerne læser, når ny forsikring skal tegnes, er den årlige ydelse. Ikke selvrisiko ved tyveri. Altså et smart værktøj hos forsikringsselskaberne, når kunderne skal i hus.

Da MagaCin og 123 skulle tegne aftale med et forsikringsselskab, var kravet lav selvrisiko ved tyveri. Et krav der var vanskeligt at holde, da selskaberne ønskede den høje tyveri-selvrisiko. MagaCin og 123 forsikring endte på 10% tyveri-selvrisiko. Vi anser selv 10% som værende en høj selvrisiko ved tyveri, trods dette er lav selvrisiko sammenlignet med mange andre forsikringer, men det var desværre det bedste vi kunne forhandle igennem til vores brugere.

Tjek tyveri-selvrisiko inden forsikringstegning. Sådan undgår du en stor efterregning, hvis de langfingrede kommer forbi din motorcykel.

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

0 personer snakker om “Forsikring – Tænk dig rigtig godt om !

  1. Kunne man så spørge om hvordan det er gået med jeres forsikringstagere, er de hårdere ramt end andre selskaber eller hvordan ser det ud?

Skriv et svar