Et voldsomt dilemma - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Et voldsomt dilemma

Vi vil jo helst være gratis
Webmaster
22/02-2011 kl. 08:45

Flere og flere private sælgere på 123mc.dk ytrer ønske om mere synlighed, på samme måde som det tilbydes de professionelle sælgere. Forståeligt nok, da vores fremhævede annoncer nærstuderes af ca. 5 gange flere købere, end de normale annoncer.

En mulighed kunne være at tilbyde alle ekstra synlighed, uden omkostning og merpris. Dette vil dog være en kortvarende og uholdbar løsning. Et sådan setup vil betyde at alle så vil tilvælge den forbedrede synlighed, hvorefter alle annoncer igen er identiske, og ingen annoncer udskiller sig fra mængden. Altså vil vores produkt igen ende hvor det er idag, uden mulighed for fremhævelse.

Derfor vil betaling for fremhævelse blive en nødvendighed, og prisen skal nøje udregnes så maksimalt 25%  benytter muligheden. Bliver det for billigt, tilvælges et sådan produkt af for mange og den ekstra synlighed forsvinder i mængden. Bliver det for dyrt vil sælgerne blive utilfredse.

Vi er nu ved at implementere løsningen. Om forsøget lykkedes ved vi endnu ikke, da PBS og andet, er faktorer vi ikke selv bestemmer over. Men vi håber vi snarest kan hjælpe dem med ønsket om mere synlighed.

Uanset diverse tiltag, vil gratis annoncering altid være muligt på vores marked. Dette er vores koncept som vi vil fortsætte med.

Vi er blevet danskernes foretrukne og største motorcykelmarked ved at tilbyde et godt produkt. Noget vi naturligvis vil bestræbe os på at gøre endnu bedre.

Del med en ven

0 personer snakker om “Et voldsomt dilemma

  1. Har magacin.dk og 123mc.dk egentlig samme ejer? (man får den opfattelse af artiklen). Vil der også komme et betalingselement på magacin.dk?

  2. Danskernes fortrukne?? Der er da flest privatannoncer på DBA, 123mc er forhandlernes fortrukne. Resten er spekulationer.

    Omend vil det jo føre til at man ser sig nødtvungen til at betale for synligheden, og så har man jo ikke distanceret sig fra DBA som man ville, men derimod faldet i samme pengemaskine.

    En let måde at komme problemet til livs på, uden at få moralske skrupler, er at fjerne muligheden for forhandlerne. Så er det igen ens for alle.

  3. Ja Knorfis.

    Det giver god mening at de skal fratage forhandlernes muligheder. Dem man må formode betaler for brugen så vi andre kan få det gratis. Din tankegang er intet mindre end genial 😉

  4. Knorfis jeg lavde lige søgning på dba.dk og 123mc.dk. dba.dk har 5066 maskiner og 123mc.dk har 7155. Det må da siges at være nogen flere.

    Taler vi ren private så har dba.dk 1327 og 123mc.dk 1305. I min verden er det så meget det samme som kan opnås. Mon ikke det er de samme maskiner der står begge steder? Det tror jeg. Jeg har dog ingen ide om hvor køber søger.

  5. Cowasocky: Der er jo også indtægter fra reklamerne. Problemet er at siden jo gerne vil distancere sig fra DBA der jo koster penge, men ved at tilbyde de flere annoncemuligheder, øger det jo prisen, præcis som på DBA. Så ryger hele idegrundlaget.

    Og ja, der er sikkert en god indtjening på de annoncer fra forhandlerne, så det fornuftige valg er, at 123mc kun forbeholder den annoncetype til forhandlerne, og ikke tilbyder private samme mulighed. Så er der jo ikke noget dilemma.

    TT Racer: Præcis. Private der vil sælge har stadig DBA som sin foretrukne side, 123mc dermimod tiltaler forhandlerne mere, sikkert pga. den lavere pris. Så at kalde 123mc fro danskenes foretrukne side på området mener jeg ikke er korrekt. Men andelen af private annoncer på 123mc er dog stigende, så det sker nok snart at den overhaler på det punkt også.

Skriv et svar

Giver børn en ny start