Boganmeldelse: En form for galskab
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Anmeldelse: En form for galskab

Fra 2009 til 2011 gennemførte to nordmænd en rejse jorden rundt på to 70 år gamle Nimbus motorcykler. Nu er der kommet en 208 sider lang bog om denne odyssé.
Gunnar Skrydstrup
23/09-2019 kl. 09:25

“Enhver idiot kan køre til Singapore på en ny motorcykel. Det kræver en helt speciel slags idiot at gøre det på en motorcykel med stift bagstel, sidevogn, og som er mindst 70 år gammel.”

Citatet er ikke hentet fra den for nyligt udkomne bog med titlen ”På Nimbus motorcykel Jorden rundt”, men er stjålet fra MC Touring Clubs blad, Touring Nyt, der over nummer 9/08 og 1/09 bragte en beretning om to nordmænds rejse på to Nimbus med sidevogn fra Oslo til Singapore i 2006. Turen gik via Baltikum, Hviderusland, Ukraine, Tyrkiet, Iran, Pakistan og Indien, og forfatteren til beretningen, der specielt for første dels vedkommende var holdt i en humoristisk tone, hed Tormod Amlien. 

Samme Tormod Amlien var også den ene af deltagerne på den jorden rundt – tur, som beskrives i den nye bog, og når man allerede har læst om trængslerne på den ”korte” tur i 2006, er det svært at forstå, at nogen kan finde på den slags og mere til endnu engang. Så det ligger lige for at erklære sig enig, når Tormods rejsekammerat jorden rundt, Klaus Ulvestad, på side 200 i bogen konkluderer, at turen ”måske havde været en form for galskab”. For manges vedkommende dog nok med det forbehold, at ordet ”måske” godt kunne udelades. 

Bogen ”På Nimbus motorcykel Jorden rundt” er udgivet af Nimbus-klubben, hvis officielle navn er Danmarks Nimbus Touring, og motorskribenten Jens Jessen står som forfatter. Rent skriveteknisk er bogen først og fremmest opbygget, så den dels består af Jens Jessens genfortælling af, hvad der skete undervejs samt af direkte citater fra den ene af turens deltagere, Klaus Ulvestad, og et meget stort antal billeder med tilhørende billedtekster. 

Skiftet mellem direkte fortæller-citater og genfortælling giver til tider nogle bratte overgange, som ikke altid virker lige godt, og som er med til at gøre teksten lidt ujævn, så man som læser af og til fristes til at spørge sig selv, om det ikke ville have været bedre af holde sig til én fortællemåde. Ofte er det de direkte citater fra Klaus Ulvestad, som står stærkest, mens genfortællingsafsnittene let kommer til at virke som en slags opremsninger, der ikke rigtig virker interessante. Der er ingen tvivl om, at gennemførslen af turen på de to gamle maskiner, som nærmest gik i stykker i en uendelighed, var noget af en bedrift, og at der er lagt et betydelig arbejde i bogen, men bogen kom aldrig ind under huden på mig. Der er simpelt hen for meget opremsningsagtig tekst og for mange gentagelser. Ofte bare med nye navne på mennesker, der blev boet hos, og reparationer, der blev foretaget. Hvis man forstiller sig, at man skal blive klogere på de områder, de to kører igennem, så bliver man skuffet. Det forekommer derfor, som om bogen kun vil være interessant for dem, der ikke kan få nok af alt det, som vedrører Nimbus, og så folk, som måske selv kunne overveje et lignende projekt.

Hvad angår redigeringshåndværket, er bogen ikke så slem, som visse andre motor-relaterede bøger udgivet på små danske forlag, så dem, der ikke går op i den slags, vil næppe finde den irriterende, men for dem, der ikke bryder sig om ”håndværksmæssige helligdage” i teksten, er der en del fejl at at ærgre sig over. Det starter sådan set på forsiden og fortsætter hele vejen igennem med tvivlsom retskrivning og for eksempel manglende ord og ord skrevet to gange. Som mangeårig redaktør af et mc-blad ved jeg udmærket, at det nærmest er umuligt at undgå fejl i en lang tekst, også selv om man har en på korrekturlæsningens område særdeles kompetent kvindelig kollega, men når fejlene løber op i snese, så er der altså dem, der synes, det er for meget, og så virker det lidt komisk, at forfatteren (?) i et takke-forord deler ros ud for ”kompetent korrektur”. 

Bogen er fint indbundet i et stift omslag (ca. 26,5 x 20 cm), og papiret er af en lækker kvalitet, så i forhold til, hvad der ellers bliver forlangt for danske bøger af den type, må prisen på 250 kr (plus evt. 60 kr i forsendelse) siges at være yderst rimelig. Fotos er der desuden ikke alene mange af, men de er også af en så rimelig teknisk kvalitet, som man nu kan forvente, når der er tale om ikke-professionelle fotografer. Enkelte af billederne rammer virkelig en stemning som for eksempel et dobbeltside-opslag af Nimbusserne i et stort, tomt landskab i Mongoliet med en storsmilende dreng siddende på en af maskinerne med Klaus Ulvestads hjelm på hovedet. Men generelt virker mange fotos ligesom dele af teksten som en overdosis af det samme. Bare med nye mennesker, som læseren ikke har noget forhold til, der kigger på eller sidder på maskinerne. 

For at vende tilbage til selve rejsen og det med galskaben, så startede de to globetrottere med at køre fra Norge til København for derefter at sætte kursen mod øst og ind over de enorme områder i Rusland og Mongoliet til Vladivostok i Østsibirien. En strækning der tog rundt regnet et halvt år og strakte sig over godt 20.000 km. Herfra videre med skib til Seattle i det nordvestlige USA og tværs over de nordlige stater midt om vinteren for derefter at fortsætte sydpå for at se Graceland i Tennessee, ned til Den Mexikanske Golf og så vestpå og via Grand Canyon til Los Angeles. Hvorefter Mexico, Mellemamerika og Sydamerika stod for tur, inden maskinerne blev sejlet til Sydafrika og derefter kørt op gennem det østlige Afrika til Alexandria i Egypten, hvor de to chauffører havde den tvivlsomme fornøjelse at blive smidt i en mørk fængselscelle, før de endelig kom med en færge til Venedig. Hvorfra resten af turen til Norge sådan set bare var a piece of cake bortset fra alle de sædvanlige tekniske problemer.  

Hvis læseren ikke havde fundet ud af det før, så står det i hvert fald lysende klart, at de to nordmænd efter normal standard må være skruptossede, da de i sidste halvdel af november fra Seattle sætter kurs mod øst tværs over USA's nordlige stater. De havde en aftale om på et tidspunkt at besøge en Nimbus-entusiast i L.A., og så ville det nok for de fleste have været oplagt at køre fra den nordlige vinter og stik sydpå til det sydlige Californien, men de vælger først at køre tværs over til New York i sne og op til minus 16 grader for derefter, da det er blevet forår, at tage en sydlig rute mod vest og tilbage til vestkysten af USA igen. Også det må vel bekræfte, at gennemførelse af turen var en form for galskab. Der er ingen tvivl om, at rejsen for de to må have været en stor og skelsættende oplevelse, det er bare en skam, at oplevelsen ikke rigtig kommer igennem til læseren.

Jens Jessen: På Nimbus motorcykel Jorden rundt – to nordmænds tur over fem kontinenter på hver sin 70 år gamle motorcykel.

Udgivet af Danmarks Nimbus Touring.

ISBN nummer 978-87-990139-1-3

Pris 250 kr.

Bogen kan købes på www.nimbus.dk og på Industrimuseet i Horsens. Ved køb på www.nimbus.dk tilkommer 60 kr i forsendelse.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start