
Video: 2023 nyheder fra REV’IT
De færreste motorcyklister er ubekendte med det hollandske mærke REV’IT, der fremstiller motorcykelbeklædning til enhver slags motorcykel, smag og situation. Firmaet blev grundlagt i 1995 af Ivan Vos, som dengang arbejdede med at importere motorcykelbeklædning til Holland. I hans optik var der blot to slags grej, nemlig billigt og dårligt konstrueret, eller fedt, men umanerligt dyrt. Vos tog sagen i egen hånd, stiftede REV’IT og gav sig i kast med at designe motorcykelbeklædning som skulle se godt ud, uanset om du sad på en motorcykel eller ej – et mantra som gælder for mærket i dag.
REV’IT oversættes til at Gi’ den gas!, og siden starten har der også været fart på. Det hollandske firma har på 25 år har indtaget det amerikanske marked, vundet flere Red Dot Design Awards, gjort sit indtog i MotoGP, bygget sit eget testlaboratorie inklusive Darmstadt-testmaskine, indgået samarbejde med producenter som Yamaha, Ducati, Husqvarna og Harley-Davidson.
Nu, godt 25 år siden grundlæggelsen, er REV’IT verdens tredjestørste motorcykelbeklædningsproducent, kun overgået af Dainese og Alpinestars. Ifølge mærket selv, vil man ikke hvile på laurbærrene, men fortsat se fremad med deres tre kerneværdiger in mente, nemlig design, performance og innovation. Men hvordan materialiserer den slags værdier sig i mærkets nyheder for ’23? MagaCin besøgte REV’IT’s nordiske agent, for at se nogle af årets nyheder og høre hvad der rører sig hos mærket.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


