Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Suzuki DL650 V-Strom – den ultimative underdog

En nærmest usandsynlig, men alligevel uforbeholden kærlighedserklæring til fruens 10 år gamle havelåge…

Flemming Bak
20/07-2016 kl. 21:00

Du fisker ikke bagsæde-chicks på en V-Strom!
Er du til frækt design, bredt bagdæk af supersportstypen, non-plus-ultra mekanisk og elektronisk teknologi og masser af hestekræfter, så er en V-Strom 650 anno 2006 ikke noget for dig! (Men det vidste du jo godt allerede!)

Og hvis det spiller en rolle for din køre- og ejerglæde som mc-ist, om rødderne nede på havnen vender sig misundeligt efter din mc, når du gør din entré, eller om de nærmest kigger lidt overbærende og måske endda en anelse nedladende på dig, når du triller ind på træf-pladsen, ja så skal du holde dig endnu længere væk fra især første generation af Suzukis lille V-Strom.

DL650 V-Strom vinder ikke hjerter og priser for smukt ydre, second-to-none teknologi eller et imponerende spec sheet.

Slet ikke, faktisk!

Jeg mener…     …hvor grim kan en motorcykel egentlig være?, hvor ”analogt” kan den fungere?, hvor trist kan et spec. ark egentlig se ud?, og hvor underligt et navn kan man gi’ den?

Svaret på alle disse spørgsmål gives af Suzuki DL650 V-Strom.


Jeg erklærer dig min kærlighed, DL650 V-Strom

Når dette eksemplar af ”Strömeren”, som jeg normalt små-ømt omtaler den, så alligevel fortjener min uforbeholdne kærlighed og respekt, ja så skyldes det flere ting.

Først og fremmest så er det simpelthen fordi, jeg får lov at låne ”hende”. Hun tilhører egentlig fruen i familien, men jeg er selv uden mc p.t. efter en mangeårig ”karriere” på bl.a. Yamaha FZS1000 og FZ1-S.

Og lånemuligheden er bestemt en god grund i sig selv. Men der er mange andre!

Jeg behøver ikke at bruge mange linier på at nævne de mest oplagte og åbenlyse, nemlig at det er en aldeles ukompliceret mc, som er let at køre, billig i drift, behagelig at køre både korte og lange ture på, superpålidelig etc. etc. Lige netop dét tror jeg såmænd de fleste mc-ister køber ind i uden problemer.

Et fantastisk stykke småvejs-legetøj

Men samtidig – og her kommer så nok den helt store overraskelse for de fleste – så er den et helt aldeles fantastisk småvejs- og bjergvejs-legetøj og –redskab. Et rigtigt morskabsinstrument faktisk!

Pga. den afslappede, oprette ergonomi, den rummelige siddestilling, det gode overblik og det brede styr og pga. en særdeles velfungerende, ukompliceret og pænt momentstærk motor kombineret med en effektiv transmission med veltilpassede gear, så er Strömeren noget af det aller-allerletteste på 2 hjul at få til at danse igennem de fedeste snævre svingkombinationer, du kan finde på Moder Jord.

Om det er hjemme på din lokale favorit-småvejsstrækning, eller om det er henover det skønneste snævre alpepas, så finder du ikke mange cykler, som er så lette at håndtere og drive frem på en både kvik og sikker måde.

Jeg har selv snart kørt små 50.000 km på dette gode gamle eksemplar af Strom’en fordelt over de seneste 3-4 sæsoner (sideløbende med, at jeg også har kørt på mine 1000 cc Yammies, naturligvis…), og det har været en fornøjelse hele vejen.

Selvfølgelig skyder man ikke ud af svingene som på en stor stærk mc. Det er jo begrænset, hvad små 67 hk på motoren (som vel giver max. en 58-59 hk på baghjulet) kan forårsage af voldsomme accelerationer. Til gengæld er man jo så nærmest tvunget til at holde høj svinghastighed og finde det optimale flow for ikke at blive efterladt i en sky af støv og gasser af ens riding buddies.

Og det er jo lige netop dér, morskaben starter!

Følger ubesværet med stærke sports- og sportstouringmotorcykler

Vi kører naturligvis helst småveje, Strömeren og jeg. Det er jo dér, hun hører hjemme, og det er dét, hun kan. Og faktisk har hun formået at hænge på og endda køre om hjørner med alskens sports- og sportstouringcykler med både 50, 100 og helt op mod næsten 150 flere hk på motoren, end hun selv kan trylle frem.

Uden den mindste sved på motoren af hende eller på panden af mig. Og uden at sætte én fod forkert.

Dét er en fest!

Og på grund af den afslappede ergonomi , den store og gammelmandsbehagelige knævinkel og den bløde motor/transmission så kan hun nærmest fortsætte og fortsætte og fortsætte i eet væk. Og gerne køre solen helt sort, hvis det sku’ være! (”Ska’ det være?”, spø’r hun mig tit!)

Jo sværere betingelserne er, jo mere træder hun i karakter og bliver til en fuldblods galophest. Jo smallere, jo mere krøllede, bulede, bitumensammenlappede og beskidte vejene er, jo koldere og fugtigere vejret og føret er, jo bedre bli’r hun.

Kommer hun og jeg ud på en stor åben landevej med store højfartssweepers og lange, åbne accelerationsstykker, ja så kommer vi selvfølgelig til kort. Med det samme. Fluks. Og kontant.  Det siger sig selv.

Strömeren kan selvfølgelig sagtens køre både store landeveje og motorveje – den er oven i købet rigtig god til det, hvis det handler om pendling og/eller komfortbetonet og adstadig øko-langfartstouring – men ønsker man at køre lidt sportsligt inspireret, frisk kørsel, ja så skal man ud på de små veje, før hun excellerer. Og det gør hun så til gengæld også.

Testvinder i verdens største gruppetest af motorcykler

Det er nok de færreste, der ved eller husker det, men rent faktisk vandt en søster til Strömeren tyske Motorrads store AlpenMasters-test på tværs af alle mc’er og mc-klasser uanset pris (!) hele to gange i hhv. 2005 og 2006 (og blev nr. 2 i 2007).

Det var faktisk lige præcis dét, der gjorde, at fruen og jeg tog ind til Enghave Motor i efteråret ’06 for at prøvekøre Strömeren, og vi har ikke et øjeblik fortrudt.

DL650 V-Strom smigrer dig og gi’r dig ”street cred”

Du møder som nævnt ikke nødvendigvis respekt og beundrende blikke, og du optjener ikke street cred ved kasse 1 pga. design, teknologi og præstationer, når du kommer pludrende ned på havnen på din DL’er.

Men det kan du til gengæld få ude på de små veje sammen med de frække drenge. For faktisk er V-Strom’en så velkørende, velafstemt, letkørt og agil, at hun får dig til at se bedre ud på cyklen, end du måske i virkeligheden er.

Hun smigrer dig og undskylder gerne dine små køretekniske fejl her og der. De spiller ingen rolle, hun tramper bare fortsat ultra-smooth og sikker til fods derudaf. Og det er jo herligt!

Så in-the-end så er hun i virkeligheden den ultimative underdog, som gi’r dig mulighed for at blande dig med førerhundene!

Hvor fedt er dét lige?

Det er derfor, jeg elsker dig, Strömer!

PS De eneste upgrades og den eneste ”tuning”, der er foretaget på Strömeren, er:

Karrosserituning i form af lidt gaffa her og der, en så godt som permanent monteret, ultra-funktionel, men super-“random” topbox, der gerne bærer kaffe og kædefedt til hele banden, og et originalt Suzuki-touringsæde til en DL1000 med 4 cm højere end standard sæde. Bum færdig!


0 personer snakker om “Suzuki DL650 V-Strom – den ultimative underdog

  1. Har kørt rundt i bjergene ved Malaga på en V Strom. Er så tilfreds med den at fruen og jeg har planer om at splejse til en, som nummer to cykel. Total i orden maskine.

  2. Enig – har selv 1000'eren og den er ligeledes motorcyklernes "schweizerkniv" 🙂 Første MC jeg har haft i mange år, uden trang til at skifte.

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere